Nyhed

SIG JA TIL HIMLEN: Hør hidtil uudgivet sang med Lana Del Rey

Et ti år gammelt outtake fra den stærke sangskriver dukkede endelig op på Spotify i weekenden

Tidligere på året udgav Lana Del Rey sit niende studiealbum til en entusiastisk modtagelse – også her hos GAFFA, som takserede Did You Know There's a Tunnel Under Ocean Boulevard til fem stjerner og noterede.

"Siden hun slog igennem for godt ti år siden, har Lana del Rey stået som en af tidens mest interessante, amerikanske stemmer (...) Lana Del Rey føjer endnu et eminent og ambitiøst album til hovedstolen," hed det blandt andet i anmeldelsen.

Nu er så godt nyt fra Lana-lejren i form af den "nye" sang "Say Yes to Heaven," som dukkede op på Spotify i fredags (19. maj, red.) uden nogen form for varsel. Der er angiveligt tale om et outtake, som har floreret i flere versioner siden den oprindelige indspilning tilbage i 2013.


Sangen daterer sig således til tiden mellem gennembrudsalbummet Born to Die fra 2012 og opfølgeren Ultraviolence fra 2014. Det var i øvrigt i samme periode, Del Rey gav sin allerførste danske koncert. Den fandt sted i april 2013 på Tap i København.

Til sommer giver Del Rey nogle få europæiske koncerter - herunder en optræden på årets Glastonbury Festival samt en stor friluftskoncert i Londons Hyde Park. Det er første gang i fire år, at den nu 37-årige amerikaner optræder på europæiske scener.


Lana Del Rey efter indbrud: ”Lyt ikke til musikken, hvis I hører den”

ANNONCE