Nyhed

Kaiser Chiefs til København igen

23. november gæster Leeds-drengene atter landet. Denne gang står Pumpehuset for tur

Da singlen ”Oh My God” i 2004 ramte 66. pladsen på den engelske hitliste vidste musikbranchen, at noget spændende var i gære. Præstationen var da også ganske bemærkelsesværdig, eftersom Kaiser Chiefs endnu ikke havde skrevet kontrakt med noget pladeselskab.

Siden fulgte en overvældende succes bandet fra Leeds, England, der i dag kun er godt tre år gammelt. Nu ventes Kaiser Chiefs atter til Danmark, hvor bandet allerede har solgt 10.000 eksemplarer af debuten ”Employment” (og 2,3 millioner på verdensplan, red.). Så sent som på Roskilde Festival i år var Arena-scenen pakket til op under teltdugen, og tidligere på året var det Store Vega, der kunne melde udsolgt, ligesom de kunne det i september 2005.

Måske bliver det sidste gang, at et så hypet band som Kaiser Chiefs optræder på et relativt lille dansk spillested som Pumpehuset, men ikke desto mindre er det her indie- rockerne fra den nye bølge af engelske bands vil forsøge at ryste selve Københavns kerne den 23. november.


Billetsalget starter allerede i morgen den 31. august klokken 10 nul nul dut via Billetlugen.dk eller landets Fona-butikkerne. Skynd dig – der bliver garanteret hurtigt udsolgt.

ANNONCE