Lyden i Parken ville ikke Mac'e ret

I aftes spillede Fleetwood Mac i en overdækket Parken, hvor der var udsolgt af de billetter, der var sat i salg - det vil sige Parken uden de øverste tribuner og den bageste ditto. Og generelt er anmelderne enige om, at Fleetwood Mac muligvis gav en udmærket koncert, men at den dårlige lyd lagde en dæmper på begejstringen. De fleste anmeldere giver 3 stjerner.

I Ekstra Bladet skriver Henrik Queitsch eksempelvis under overskriften "Musikalsk MacVærk":

"Det er jo musik for helvede. Så ovennævnte fedtede stjerneuddeling (3 stjerner, red.) går ikke så meget på selve Fleetwood Macs indsats – den var nærmest ikke til at bedømme under de givende omstændigheder – men mere i irritation over igen at blive budt nogle forhold, som man skal være rockpublikum for at finde sig i. Hvis jeg eksempelvis går i biografen og billedet er uskarpt, ville jeg fluks forlange mine penge igen. Og få det."

Lignende skriver Berlingske Tidendes Thomas Søie Hansen, der ligefrem bruger overskriften "Katastrofelyd i Parken" og uddeler tre stjerner. Det samme gør Jyllands-Postens Peter Schollert, mens Politikens Erik Jensen er lidt mere gavmild og uddeler fire stjerner, dog stadig med kritik til lyden.

BT's Jan Have Eriksen er anderledes begejstret og tildeler Fleetwood Mac fem stjerner. Selvom han også nævner den dårlige lyd, kan det ikke få ham til at tage hænderne ned, og han roser blandt andet - som de fleste andre anmeldere - Lindsey Buckinghams guitarevner:

"Og maestro Buckingham. Som sædvanlig ekvilibristisk uden plekter. Akustisk og elektrisk. I "Oh Well" for hulen da en guitarsolo. Et af de "Don’t Stop"-øjeblikke, man håber aldrig slutter. Nærmest rørende at se Lindsey i suverænt stensikkert sammenspil med Mick Fleetwood og bassist John McVie, der har spillet sammen fra før Neil Armstrong satte sine fødder på månen."

GAFFAs Carsten Skov Teisen giver Fleetwood Mac fire stjerner og noterer sig også de ringe lydforhold, men ellers konkluderer han:

"På vejen hjem kunne jeg ikke undgå et stille savn af Christine McVie, hvis fravær var årsagen til, at fornemme sange som "Songbird" og "Over And Over" ikke var at finde på aftenens sætliste. Men det var når alt kommer til alt en plet på aftenen, der blev godt og grundigt gjort til skamme af de 4 resterende bandmedlemmer, der trods modgang, nedture og fortidens indtagelse af hvidt pulver i stribevis havde sat sig for at genfinde formlen på en musikalsk evighedsmaskine."

Læs hele GAFFAs anmeldelse