Dark Dark Dark: Vi er ikke Beirut

Minnesota-bandet Dark Dark Dark gæstede fredag den 13. april Huset i København. I forbindelse med koncerten mødte GAFFA den ene af bandets to frontfigurer. Bandet blev oprindeligt startet af forsanger, sangskriver og pianist Nona Marie Invie og multiinstrumentalist Marshall LaCount. Bandformationen har ændret sig fra den første udgivelse "Snowmagic" til den seneste "Wild Go". I dag er gruppen en nogenlunde fasttømret gruppe. Bandmedlemmerne har solgt alt, hvad de ejer for at kunne købe en tourbus, rejse jorden rundt og spille musik. Når man hører dem spille, ser dem agere, hører dem snakke, forstår man at Dark Dark Dark er et band, som lever musik. Et vitalt flydende sammensurium af levet bohemeliv, tanker, følelser, musik og drømme rammer publikum lige i hjertet. GAFFA talte med Marshall LaCount om livet på landevejen og om at være på én gang intuitiv og fokuseret i kunstneriske processer.

Vi har venner overalt i verden

Den lille spirrevip Marshall, med de store firkantede briller og en cap på skrå, sidder roligt tilbagelænet på en kontorstol. Vi sidder i formelle omgivelser på et kontor i Huset. Bandet glæder sig til koncerten. De har flere venner i byen, og har et rigtig godt forhold til København. "Vi var på Roskilde Festival sidste år. I 2008 var Nona og jeg i København for at give en masse duetshows. Og vi har spillet tre spontane shows. Det har været sjovt hver gang, og vi har fået en masse venner her. København er sådan en cool by." Da jeg spørger ham, om de har let ved at få venner, smiler han bredt og svarer "Ja! Det er mit job".

Det at rejse og være på tour er en stor del af Dark Dark Darks eksistensgrundlag og musikalske udtryk. De er et band, som er blevet samlet på landevejene. Rejsen er en del af deres inspiration. "Vi kommer fra et meget mobilt, rastløst og rejsende fællesskab. Vi har venner over hele verden, som vi gerne vil tage rundt og se. Det er måske en lidt romantisk ide om at være en vandre, men rejsen bliver også en del af ens job som musiker. Man må være i bevægelse og tage rundt og spille nye steder, for at kunne leve af det. Nogle gange er det svært, men vi husker at nyde det. Bandet som vi har nu, har en rigtig god rejseenergi. En stor del af det vi gør, er at være i stand til at tilbringe mange timer sammen i en tourbus og stadig forblive venner." Nona og Marshall rejste USA rundt med deres musik og samlede deres band. De fandt harmonika- og trompetspilleren Walter i New Orleans, trommeslageren Mark i Chicago og bassisten Adam i Minneapolis.

Vi er ikke Beirut

I 2008 udgav Dark Dark Dark albummet "Snowmagic". Besætningen såvel som udtrykket var et andet dengang. Marshall fortæller om bandets musikalske udvikling. "Særligt for "Wild Go" har vi været interesseret i et mere raffineret og rumligt udtryk. Vi har arbejdet med flere lag, og det er blevet mere dynamisk og detaljeret end tidligere. På "Snowmagic" arbejdede vi stadig med nogle dårlige vaner, som vi havde fået ved at være et gadeband. Når man spiller på gaden, handler det bare om at spille højt nok og få opmærksomhed."

"På "Wild Go" og "Bright Bright Bright"(ep) er alting lige så stille blevet mere elektrificeret, og samtidig har vi fundet evnen og kontrollen til at kunne være stille. Jeg taler ikke kun om at skrue op og ned for volumen, men i udtrykket er vi blevet bedre til variere og træffe ukonventionelle beslutninger. Eksempelvis har vi harmonika, elektrisk banjo og klarinet med i stedet for det klassiske set-up med guitar, bas og trommer." Marshall definerer musikken som kammer-pop/folk/rock. En forståelse af lydbilledet, som han til gengæld er imod, er sammenligningen med bandet Beirut. "På grund af harmonikaen er der mange, der sammenligner os med Beirut. Det er vi totalt uenige i. Ikke at vi ikke kan lide deres musik, men vi synes bare ikke, det er nogen særlig rammende sammenligning. Det er lidt ligesom, når folk hører harmonika, så siger de: Åh, så det er fransk!"

Læs et længere interview i GAFFAs artikelsektion