GAFFA mødte halvdelen af det engelske rockband før deres koncert på Roskilde Festival.
GAFFA møder halvdelen af The Vaccines i det fjerneste hjørne af Mediebyen en times tid inden de går på Odeon Scenen. I et telt i skyggen ved grønne arealer tager Justin Young og Arni Hjörnar sig tid en lang række af journalister, I den ene hold en fadøl i den anden isen kæmpelæske. Drengene mener ikke, de selv er de rette til at beskrive deres musik, og nøjes med at sætter ord som "sjov" og "hurtig" på.
Jeres debutplade blev en kæmpesucces sidste år og alle forventede at jeres hype ville bringe jer til Roskilde. Hvorfor kom I ikke?
Justin: Roskilde ønskede os ikke her sidste år. Jeg havde fat i flere folk sidste år og hørte om de kunne få os booket, men det skete ikke.
Kender I festivalen?
Arni: Som teenager var jeg her tre gange. Det er fedt af være tilbage og gense Orange Scene. Jeg husker især 2003, hvor Björk spillede i et enormt vildt show med fyrværkeri og kostumer.
Justin: Jeg har aldrig været her før, men i England er festivalen kendt som en af de mest berømte i verden.
I spillede på NorthSide Festival for et år siden. Hvordan husker I den koncert, og hvad er anderledes i år?
Justin: Det var fantastisk. Vi var der hele dagen. Det var et af vores første festivaljob, Vi så Interpol og havde en sjov dag!
Justin: Vi er meget bedre band end for et år siden. De sidste 10 måneder har vi arbejdet hver dag og har i dag en langt dybere "connection" og jeg tror, vi er bedre performere, mere kraftfulde, men vi lærer fortsat. Sidste sommer var sangene nye for publikum, nu kender folk de fleste af vores numre og reagerer anderledes, men vi har også en del nye med fra vores kommende album.
Arni: Ja, først og fremmest er vi bare bedre.
Hvilke forventninger må jeg have til koncerten?
Justin: "Just rock n roll!" Vi spiller fem nye numre, men der bliver ikke noget fyrværkeri a la Björk. Vi har ingen penge, og det gælder egentlig både i vores videoer, billeder, på scenen, og hvad vi ellers laver, at det er forholdsvis simpelt. Det synes vi er smukt.
Hvilke forventninger må jeg have til det album, I sender ud senere på året?
Justin: Jeg mener først og fremmest, det er bedre end det første. Vi skriver sange hver dag og har et større kendskab til hinanden. Vi har flyttet lyden og har lidt flere "rene beats", og vi har givet det hele mere karakter. Et album vil altid være et snapshot af, hvor du er lige nu, men folk vil sammenligne det med seneste plade. Vi føler, at vi gerne vil vise folk, at vi kan spille, og at vi elsker at spille. Albummet er nok lidt mere lukket, og du forstår forhåbentlig The Vaccines bedre, når du har lyttet til den her plade.
I forhold til hvor hurtigt alting gik for et år siden, hvorfor kommer opfølgeren så allerede nu?
Arni: Fordi vi har lyst til det nu. Vi har sangene og pladeselskabet vil gerne have det ud.
Justin: Det er gået hurtigt, men vi mener, det er vigtigt. I 60'erne og 70'erne smed bands gode plader ud hvert år. Vi mener, det er vigtigt, at du og publikum husker på, at du er en produktiv kunstner og presser dig selv. Når vi vil ud at spille til sommer, skal vi også have nyt materiale med for ikke at kede publikum.
Øger det nervøsiteten, at jeres første plade blev så stor en succes?
Justin: Vi er ikke nervøse, men vi har ambitioner. Vi vil være et stort band, men vi vil være et godt band først. Vi er ikke et skræmt indieband, der bare står på scenen og stirrer ned i vores sko. Vi er i tæt kontakt med publikum over alt, og der er vigtigt for os. Det er det der inspirerer os, vi ønsker at være elsket.
Hvilke ambitioner har i med bandet?
Arni: Jeg vil spille på Roskilde Festivals Orange Scene.
Justin: Det vil jeg også, men først på The Pyramide Stage på Glastonbury.
Arni: Vi spiller på Orange i 2014 med en ny plade!
Hvilke andre navne vil I anbefale på festivalen?
Justin: Hank3 fordi han er skør, danske I Got You On Tape. Jack White og Lee Ranaldo, fordi de er legender. Spector, fordi det er nogle dejlige drenge. Vi skal desværre forlade festivalen kort efter showet, så vi misser også de kommende dage. Også Björk på søndag.
Arni: I fucking love Refused og tUnE-yArDs. Jeg vil være her I morgen! (begge spillede lørdag, red.)
Andet album fra The Vaccines, "The Vaccines Come of Age", vil være på gaden den 3. september. Førstesinglen "No Hope" er ude nu.