Den succesfulde sangskriver indtræder i sit ottende årti med fortsat højt aktivitetsniveau
Det er ikke til at se det på ham, men denne mandag fylder poppens evige drengefjæs, den gudsbenådede sangskriver Paul McCartney, faktisk halvfjerds år. Herren, som i øvrigt just har udskudt sine planlagte koncerter i Horsens denne sommer på ubestemt tid, blev født i den store, britiske industriby Liverpool den 18. juni 1942. Den musikalske karrierekurs blev tidligt stukket ud, og da McCartney som fjortenårig mødte den halvandet år ældre John Lennon var grunden til et af pophistoriens mest frugtbare samarbejder lagt.
McCartney indtrådte i Lennons gruppe The Quarrymen, som spillede tidens populære skiffle-musik, året efter sluttede den yngre guitarist George Harrison sig til gruppen og siden fulgte Lennons skolekammerat Stuart Sutcliffe på bas. Flere udskiftninger og navneskift fulgte, før The Beatles fandt sin endelige form med Richard Starkey – alias Ringo Starr – bag trommerne.
Fra 1960 til opløsningen i '70 udsendte The Beatles tolv officielle studiealbum, med senere album som "Rubber Soul", "Revolver", "Sgt. Peppers Lonely Hearts Club Band", "The Beatles" og "Abbey Road" som de musikalske milepæle og "Let It Be" som den stadig særdeles stærke svanesang, udsendt i maj 1970.
Fra klassisk til electronica
Da havde McCartney allerede et par uger forinden sendt solodebuten "McCartney" på gaden, som året efter fik selskab af "Ram", der af mange betegnes som et højdepunkt i solokarrieren. Herefter var halvfjerdserne helliget udgivelser og turnéer med bandet Wings, som også talte McCartneys hustru Linda McCartney, født Eastman. Plader som "Band on the Run" (1973) og "Venus & Mars" (1975) blev store succeser, og det var først i '80 at McCartney udsendte nyt i eget navn i form af den prosaisk betitlede "McCartney II".
Op gennem firserne fulgte en stribe popalbum, og fra og med "Paul McCartney's Liverpool Oratorio" fra '91 har McCartney også lejlighedsvist stået bag klassiske kompositioner, ligesom han har udgivet elektronisk musik, herunder albummet "Twin Freaks" fra 2005. I løbet af karrieren har Macca, som formiddagspressen har døbt ham, slået adskillige rekorder: Guiness World of Records har kaldt ham "alle tiders mest succesfulde komponist og recording artist", og sikkert er det, at han er blandt Storbritanniens rigeste mennesker; The Daily Telegraph anslog i foråret 2010 hans formue til at beløbe sig til omkring 475 millioner pund.
Grønne fingre
I The Beatles fremstod McCartney – og blev vel også bevidst markedsført som sådan – som gruppens følsomme romantiker, og intrikate evergreens som "Yesterday", "The Fool on the Hill" og "Eleanor Rigby" taler da også deres eget sprog. At billedet af McCartney naturligvis er mere nuanceret end som så, kan man blandt andet få et indtryk af i Howard Sounes store McCartney-biografi, der udkom herhjemme under den løfterige titel "Den sande historie om Paul McCartney" for et par år siden.
Ud over sit flittige musikalske virke har McCartney markeret sig som en engageret dyrerettigheds-aktivist, ligesom han – formentlig mindre frivilligt – har vist sig som en passioneret pot-ryger, som har haft adskilligt hyr med ordensmagten i den anledning. Allerede i '72 modtog han en større bøde for cannabis-besiddelse i Sverige, og i '84 gentog historien sig på Barbados.
"Cannabis er væsentligt mindre skadeligt end rom-punch, whisky, nikotin og lim, som alle er fuldstændig lovlige... jeg mener ikke, at jeg gjorde noget ulovligt, overhovedet", udtalte han efterfølgende, og i '97 opsummerede han sin holdning således: "folk ryger pot alligevel, og det er forkert at gøre dem til kriminelle".
Herhjemme bliver fødselsdagen fejret i Vega af Tim Christensen & The Damn Crystals, der sammen med amerikanerne Tracy Bonham og Mike Viola fortolker McCartney-sange, blandt andet hele hans "Ram"-album fra 1971. Der er i skrivende stund få billetter tilbage, som kan købes via GAFFA Live.
