Nyhed

Julie Maria på vej med album og turné

Den talentfulde sangskriver udgiver nyt i oktober

Den anmelderroste sangerinde og sangskriver Julie Maria udsender den 29. oktober sit fjerde album. Albummet bliver ifølge pladeselskabet Julie Marias hidtil mest imødekommende album med titlen "Kom", hvor sangerinden har taget fuld kontrol over indspilningerne og ladet legen være i centrum. Førstesinglen "Ude Af Mig Selv" udkom i starten af juli, og albumudgivelsen i oktober bliver fuldt op af en danmarksturné.

"Det er en konstant proces, hvor jeg, for hver sang jeg forløser, finder mere og mere ind til den lyd som er mig. Det har foreløbig taget nogle plader, men det her er virkelig min plade. Derfor har det også været den sjoveste og den hårdeste proces nogensinde. Fordi jeg har taget plads, har jeg fået plads. Så jeg har kunnet lege mere, og jeg føler, jeg har fundet hjem," fortæller Julie Maria om sit nyeste album.

Julie Marias sidste egentlige studiealbum "Yaguar" er fra 2009, hvor det blev anmeldt til fem ud af seks stjerner fra GAFFAs anmelder Jan Opstrup Poulsen, der blandt andet skrev:


"Når man ramler ind i sangen "Ubeståetpå Julie Marias tredje album står det hurtigt klart, at vi her møder en af den danske popscenes mest talentfulde sangskrivere, der for alvor er vokset og folder sig helt ud. Sangen rummer det usagte og giver en distanceret refleksion om et liv, der kunne være levet. Det hele samlet i et elegant omkvæd og ført frem af en fortættet melodi. (…) "Yaguar" må være efterårets mest forfriskende danske popudgivelse."

Køb billet til Julie Maria via GAFFA Live.

Efterårsturné:


08.11                  Stars, Vordingborg
15.11                  Foderstoffen, Rudme
16.11                  Radar, Århus
17.11                  Vega, København
24.11                  Kansas City, Odense

ANNONCE