Efter otte års fravær i hovedstaden er bandet på vej
Sæt stort kryds i kalenderen den 26. oktober, hvis du er til britisk indie-rock og -pop, fordi det er den dag, The Wombats gæster Pumpehuset i København.
I foråret havde Odenses Posten æren af at afholde koncert med trioen. Bandet har for nylig udgivet deres tredje album "Glitterbug", som viser, at bandet ikke har siddet på deres flade og intet foretaget sig i den senere tid.
The Wombats er en engelsk trio, som blev stiftet i 2003 og har siden da skabt sig et godt og solidt ry. Deres helt store hit er "Let's Dance To Joy Division" fra 2007, som viste deres forkærlighed til deres opstarts-genre, indierock. Guitarerne er siden blevet lagt lidt i baggrunden, og bandet har bevæget sig imod en mere poppet retning. Deres stramme guitarriff er skiftet ud med klingende synths, men det har ikke skadet bandets succes. GAFFAs anmelder Jens Dræby blandt andet skrev dette om koncerten i Posten: "The Wombats har virkelig mestret den selvironiske dansevenlige tilgang til rockmusik".
Du kan finde billetter til Pumpehus-koncerten her
Læs hele live-anmeldelsen fra Posten her
Læs albumanmeldelsen af The Wombats' tredje album her
Varm op til 2015-singlen "Greek Tragedy":