Nyhed

Video: Gwen Stefani tackler skilsmisse med ny sang

Sangerinden spillede ny sang for første gang til koncert lørdag aften

Lørdag aften spillede Gwen Stefani koncert i New York, hvor hun spillede sin nye sang "Used to Love You" for første gang. Teksten bærer præg af at handle om at slutte et forhold og indeholder blandt andet linjerne "Never thought this would happen, I've let it sink in, you're gone". Stefani blev tilbage i august skilt efter 13 års ægteskab med Bush-forsangeren Gavin Rossdale, som hun mødte i 1995, da hendes band No Doubt var opvarmningsband til en af Bush' koncerter.

Gwen Stefani udgav sidste år singlerne "Baby Don't Lie" og "Spark The Fire", så noget kunne tyde på, at sangerinden er i gang med at indspille sit tredje soloalbum, men der er intet nyt om en eventuel udgivelsesdato. Tidligere i år indspillede hun sangen "Kings Never Die" sammen med Eminem, som var en del af soundtracket til boksefilmen "Southpaw", og nu har hun offentliggjort balladen "Used to Love You".

Se Gwen Stefani optræde med sin nye kærlighedsballade her:

ANNONCE