Sidste gang Crystal Castles gæstede Danmark var tilbage i 2013, hvor GAFFA kvitterede med hele seks stjerner. Der er lagt op til en musikalsk oplevelse, når makkerparret besøger Aarhus og København.
Den canadiske synth-duo Crystal Castles kan opleves på Store Vega i København den 24. oktober og på VoxHall i Aarhus den 29. oktober. GAFFA tilbyder nu alle GAFFA Plus medlemmer at købe billet til koncerten i København med hele 25% rabat.
Crystal Castles debuterede i 2008 med deres selvbetitlede album, der af mange medier blev udnævnt som en af årets stærkeste debuter. I august udgav de deres fjerde album "Amnesty (I)", som de følger op på med en turné, der også tager dem forbi Danmark.
Duoen bestod oprindeligt af produceren Ethan Kath og sangerinden Alice Glass, men i slutningen af 2014 valgte Glass at forlade projektet. Kath fandt dog hurtigt erstatningen Edith Frances, der sidste år debuterede på singlen "Frail", og som allerede er blevet rost af anmeldere for sine liveoptrædener med gruppen. Når Crystal Castles vender tilbage til Danmark, bliver det med Edith Frances som den kvindelige del af duoen.
Da Crystal Castles sidst besøgte Danmark i 2013, tog de publikum med storm, hvor GAFFAs Ras Bolding kvitterede med hele seks stjerner. Anmeldelsen kan læses her.
Publikum kan dermed glæde sig til en koncert i særklasse – og ikke mindst ny musik og ny sangerinde – når canadierne sidst på måneden kommer til Danmark.
OBS: Du skal være GAFFA Plus-medlem for at benytte dig af tilbuddet. Det er gratis, og du tilmelder dig på GAFFA.dk/signup