GAFFA.dk – alt om musik
Martin Brygmann udgiver i dag den nye single "Five In The Morning", som bliver det andet singleudspil fra Martin Brygmanns kommende album “Bates Delight”, som bliver sendt på gaden d. 25. august. Se den charmerende, børnehyldende video nedenfor.
Om den nye sang udtaler Martin Brygmann:
“Five In The Morning” er en klassisk singer/songwriter-sang med forstemt cowboysaloon-klaver, der husker os på præcis, hvor flittige små børn er, når de vil have én til at stå op og koge havregrød til dem, selvom klokken kun lige har passeret fem om morgenen. Man skulle tro, det var svært at elske en person, der først sender én dybe hooks i mellemgulvet, siden sætter sig tungt på ens søvndrukne ansigt kun iført en urinfyldt ble, for så at slutte af med et effektivt bid i venstre storetå. Normalt ville det kræve sin mand at tilgive en sådan adfærd, men hér forholder det sig ganske anderledes. For når vi kommer til omkvædet lyder det: “This is where my heart goes Hallelujah!”.
Martin Brygmann har i øvrigt fem børn i alderen 2 til 27, så han ved, hvad han taler om.
“Five In The Morning” er indspillet i det legendariske Atlantis Studio i Stockholm (ABBA indspillede mange af deres albums deroppe) med en stribe markante svenske musikere.
Det er Lisa Nilssons nuværende turné-kapelmester Pål Svenre og Martin Brygmann selv, der har produceret albummet, og de svenske brødre Ulf og Henrik Janson (Britney Spears, Backstreet Boys, Max Martin etc.) har arrangeret strygerne, som er indspillet i Konservatoriets Koncertsal i København.
Den seksdobbelte Grammyvindende amerikanske arrangør og dirigent Vince Mendoza (Melody Gardot, Joni Mitchell, Björk, Evis Costell med flere) dirigerer Danmarks Underholdningsorkester, tidligere kendt som DR's Underholdningsorkester.
Koret synges af Tania Hancheroff og Kim Keyes og er indspillet i Nashville, Tennessee.
Brygmann: Jeg ville ikke spænde ben for mig selv
I GAFFA august, der netop er kommet på gaden, kan du læse Martin Brygmanns svar på en stribe spørgsmål fra læserne, blandt andet om, hvorvidt Det Brune Punktum bliver gendannet. GAFFA har også stillet tre spørgsmål, og Brygmanns svar kommer her:
Hvorfor har du lavet et engelsksproget album – og et album uden åbenlys humor?
– Dels ville jeg prøve noget, jeg ikke har prøvet før, og så er det også for ikke at spænde ben for mig selv og for at gøre det lidt lettere for lytteren, for jeg synger om nogle lidt mere personlige og alvorlige emner, end jeg tidligere har gjort. For eksempel et angstanfald, jeg engang blev ramt af kort før mit one man show i 2011. Og når folk er vant til at høre mig synge om tis og pølser på dansk, vil det måske være lidt svært at forholde sig til at høre mig synge om mere alvorlige ting på dansk. Jeg har også hørt meget musik på engelsk, som har inspireret mig. Men det kan sagtens være, jeg senere laver et ikke-satirisk album på dansk. Det her er et ikke-satirisk, ikke-ironisk album, fordi jeg gerne ville lave noget, der var forholdsvis personligt, men der er stadig humor. Jeg har så at sige bestilt et album hos mig selv, og jeg har først og fremmest lavet pladen til mig selv.
Vil du også gå efter et internationalt publikum?
– Når man udgiver musik i dag, kommer det jo automatisk ud i hele verden takket været digitaliseringen, men jeg har ikke planer om at lave fremstød i andre lande, for konkurrencen er jo benhård. Måske i Sverige, for der er jo en del svenske musikere på albummet.
Hvad har været de musikalske og tekstmæssige inspirationer til albummet?
– Musikalsk har det været navne som Paul McCartney – Band on the Run var det første album, jeg købte – Elton John, Gilbert O’Sullivan, James Taylor, 10cc og Prefab Sprout. Det er musik, som kan få mig til at føle noget, og jeg ville gerne lave et album, der kan få mig til at føle noget. Det er meget musik, jeg har hørt i min barndom og ungdom, og som giver mig gode minder. Jeg har valgt at kalde albummet Bates Delight inspireret af morderen i Hitchcock-filmen Psycho og så sætte det sammen med ”Delight” for at vise, at jeg både rummer lyse og mørke sider, selvom folk nok bedst kender de lyse. Og den dobbelthed skulle teksterne også gerne afspejle. Det har lidt været et dogme, at alt på albummet skulle være indspillet af rigtige musikere, ingen elektronik og programmeringer. Jeg bliver aldrig træt af at lytte til instrumenter som flygel eller violin, hvorimod jeg godt kan blive træt af lyden af et 80’er-keyboard som en Mirage. Jeg har også haft en gammel drøm om at indspille med Danmarks Underholdningsorkester, tidligere DR’s Underholdningsorkester, så det var fantastisk, at de kunne medvirke på albummet.
Se videoen til "Five in the Morning":
