GAFFA - Alt om musik
Den bedste danser indtager Danmarks største byer ved udgangen af året
Den danske retrorapper Marvelous Mosell har både før og efter udgivelsen af det anmelderroste debutalbum Magisk, Mytisk, Mageløst fra 2017 lagt landets spillesteder ned med sin nostalgiske 80’er-rap og sine forbudte dansetrin.
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Frisk prins, der belærer
I november måned vender Mosell og hans partner DJ Tue Track tilbage til landevejen, når de giver koncerter i Arhus, Odense, Aalborg og København. Billetterne blev hurtigt solgt, sidst duoen var på turné, så sørg for at kom med, når Marvelous Mosell og DJ Tue Track gør november endnu køligere end normalt.
Marvelous Mosells efterårstour:
Den 1. november – VoxHall, Aarhus
Den 8. november – Posten, Odense
Den 9. november – Studenterhuset, Aalborg
Den 15. november – Store Vega, København
Billetter kan købes gennem de respektive spillesteders hjemmesider. Hold øje med Marvelous Mosells officielle Facebook for opdateringer og yderligere oplysninger.
I 2018 optrådte Marvelous Mosell sammen med MC Einar og Rockers By Choice til en jubilæumskoncert i Tivoli for udgivelsen af MC Einars Den nye stil fra 1988 og Rockers By Choices Opråb til det danske folk fra 1989. Begge plader er i dag betragtet som grundsten i dansk rap.
LÆS OGSÅ: Med hiphoppens Harlekin ned ad mindernes brogade