x
A Perfect Circle: Eat The Elephant

A Perfect Circle
Eat The Elephant

Melankolsk brusebad

GAFFA

Album / BMG
Udgivelse D. 20.04.2018
Anmeldt af
Keld Rud

Ventetiden har været lang. Hele 14 år er der gået, siden supergruppen A Perfect Circles forrige album eMotive blev udgivet. Et album, der hovedsageligt bestod af covernumre. Titelnummeret "Eat the Elephant" er det første, som møder lytteren, og det indikerer med sin meget afdæmpede og atmosfæriske entré, at albummet ikke er en hårdtockende tour de force. Eat the Elephant er et stemningsfuldt album med masser af eftertanke. Et album, hvor man skal investere tid i sangene. Men investeringen betaler sig. De fleste af numrene gjorde ikke synderligt indtryk, da jeg hørte dem første gang. Efter mere end en håndfuld gennemlytninger er de vokset betydeligt.

Selvom de fleste sange bevæger sig i det vemodige, ildevarslende og bedrøvede, er der alligevel et betydeligt spændfelt stilistisk. Eat the Elephant byder på stor variation. Fra albummets mest melodiske og opløftende sang, "So Long, And Thanks for All the Fish", over de elektroniske lydkulisser på "Hourglass" til "Feathers"' delikate pianolinjer. Teksterne er meget mere eksplicitte, end tilfældet var på bandets to første album. "TalkTalk" langer ud efter det religiøse Amerika, og sange som "The Doomed" og "Disillusioned" er svære at høre uden at komme til at tænke på det politiske klima i USA.

På Eat the Elephant fremstår A Perfect Circle som en 2018-udgave af Pink Floyd. Musikken er baseret på en progressiv tilgang, men ikke via instrumental ekvilibrisme. I stedet udforskes lyd, melodier og harmonier som et kunstnerisk materiale, man kan forme. Og teksterne drypper af en bidende sarkasme rettet mod magthaverne.  


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA