x
Vi skåler og skråler med vores venner og dem, som vi kender

De Danske Hyrder, Wonderfestiwall, Ankermyr

Vi skåler og skråler med vores venner og dem, som vi kender

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Normalt plejer jeg ikke at drikke, når jeg anmelder, ikke andet end en enkelt øl i ny og næ i hvert fald, men når De Danske Hyrder står på scenen, skal der altså noget ned i løgnhalsen. En stor del af gruppens sange handler nemlig om at drikke, gerne kombineret med mangel på penge, og bandet første album hed ligefrem ”Jeg er fuld hele tiden og pisse ligeglad, du”. Så er tonen ligesom sat, og det er jo vigtigt at lytte til et band på deres egne præmisser.

Albertslund-gruppen udgav i foråret deres tredje album, Flyvende, og de tidligere otte rappere er nu blevet skåret ned til fem, hvilket giver et knap så forvirrende udtryk live. Desuden er det tidligere liveband med guitarist og trommeslager skåret væk, i hvert fald i dag, og dj A alias Anas Attaheri står for al musikken. Dette er en smule skuffende, men så kan man da nyde de danske catchy og kreative produktioner, og til gengæld er alle rapperne veloplagte, uden hverken at imponere vildt eller falde igennem. Ado alias Adam Samuelsen synes dog at have et lidt skarpere flow end de andre. Alle sange byder på sungne og ganske melodiske omkvæd, hvor en stor del af vokalerne dog ligger på backtrack, som medlemmerne så synger lidt oven i. T.O. alias Theodor Praëm synger også lidt solo på ”En dag elsker alle DDH” og gør det rimeligt, men generelt er de fem medlemmer først og fremmest rappere live og i mindre grad sangere.

På balladen ”Fucket mig op” tager de fem rappere opstilling ved siden af hinanden forrest på scenen som et boyband, og der er da også en vis boyband-stemning over hele fænomenet De Danske Hyrder, om end der ikke på noget tidspunkt er tilløb til synkrondans. Publikum er begejstrede, der bliver sk(r)ålet på både på og foran scenen, ikke mindst kampråbet ”DDH”, og mange rapper med på sangene, hvoraf adskillige er streamet i flere millioner eksemplarer, eksempelvis ”Rebber”, ”15 år” og ”Billige bajer’” – som vi endda får to gange i træk, fordi stemningen er så god.

Der bliver også fyret lidt konfetti af undervejs, og i det hele taget er det svært at være i dårligt humør til en koncert med De Danske Hyrder. Det er ikke stor kunst, men det er stærkt underholdende og rummer god selvironi, når gruppen rapper om, hvor relativt meget succes de har, men stadig ikke tjener nævneværdigt med penge (måske fordi der er så mange, der skal dele?). Som det lyder på ”Rebber:” ”Hver gang jeg tjekker min telefon / Har jeg fået en ny notifikation / Kan ik' gøre for' jeg' en kendt person / Men' har ik' tjent en krone, sig det ik' til nogen”. Dermed er De Danske Hyrder velegnet til enhver festlig lejlighed – skål!

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA