x
Justice (Frankrig) : Northside Festival, Green Stage

Justice (Frankrig) , Northside Festival, Green Stage

Justice (Frankrig) : Northside Festival, Green Stage

Anmeldt af Mikkel Drejer Bertelsen | GAFFA

Northside Festivals første dag skulle sluttes af med manér, og til at sørge for det, havde festivalarrangørerne engageret ingen mindre end den franske elektroniske duo Justice, bestående af Xavier de Rosnay og Gaspard Augé.

Inden de to herrer var trådt på scenen, stod der et svagt lys ud fra blå og røde display-knapper på et væld af udstyr, som man ikke helt kunne afgøre hvilken funktion bar. Dertil kom der i alt 18 Marshall-forstærkerbunde, fordelt med ni på hver side af midterpodiet. De dannede to kvadratiske Marshall-vægge. Det skulle imidlertid vise sig, at de gjorde andet end at forstærke lyd.

Pludselig lød noget, der mest af alt mindede om en 70'er glam-guitar. Den spillede den meget populære intro til Johan Sebastian Bachs "Toccata og Fuga i D-mol", og de to herrer trådte på scenen og forvandlede introens guitarlyd til en sær digital støj og forvandlede Bach til Justice, med det, at dømme på navnet, meget passende åbningsnummer "Genesis" fra albummet "†" eller i folkemunde "Cross". Og allerede herfra blev det vanskeligt for undertegnede at skelne numrene fra hinanden, for alle overgange var meget glidende, og flere steder, i den første halvdel af koncerten, var der call backs til tidligere numre. Det eneste trofaste fikspunkt var deres faste kulisse: et lysende kors.

Civiliseret potpourri


Efter "Genesis" kom et af de numre, der har gjort Justice kendt i hele Europa og i USA, nemlig "Civilization", der er at finde på bandets andet og seneste album "Audio, Video, Disco". Nummeret varede i et kvarter, og inde i kompositionen syntes man også at kunne skimte andre af Justices numre, men hele nummeret var svøbt i en buldrende bragende elektrolyd, der det ene øjeblik lød som en guitar, de hårdeste heavyrockere ville blive bange for, og det næste lød som kærlighedsbarnet mellem den smukkeste klarinet og et 64k modem.

Dertil var tilsat denne slags musiks fineste og samtidig billigste trick, nemlig optakten med tilhørende forløsning. En langsomt opbyggende stemning, der til sidst forløste sig i hoppende publikumhorder. Havde det været et andet band, der på denne måde havde skamredet dette kneb, var det blevet trættende, men Justice formår at udføre det på en sådan måde, at man hver eneste gang tager sig selv i at fægte med armen eller nikke med hovedet, fordi det bare virker.

Lys og luftige forstærkere

Efter denne lange seance blev det tid til Justices absolutte hit "D.A.N.C.E", der også mærkbart satte stemningen i vejret hos de fremmødte. Og lige pludselig blev man i tvivl om, hvorvidt der var ægte indmad i mange førnævnte Marshall-forstærkere, for pludselig fungerede de som to store lysanordninger der projicerede forskellige farver i takt til musikken. Også dette nummer varede i et godt stykke tid, men ikke på noget tidspunkt tyngede kedsomheden, for der var blevet leget så meget med formen, at det føltes som flere numre, som for eksempel da hele sceneopsætningen rykkede ud til siden, og et keyboard åbenbarede sig, og Augé placerede sig og spillede med i et helt stille sted i sangen, inden det igen blev til virkelig hårdt forvrænget elektronisk disko.

Og jeg skriver netop disko, for akkordfølgerne gav flere gange anledning til at tænke på den genre, og det er også disse, der kan hjælpe med til, at den meget hårde lyd blev så tilgængelig og tillokkende. Derfor brød jeg mig også mindre om de passager i koncerten, hvor det harmoniske måtte vige for at dvæle ved den ellers grundlæggende meget rytmiske genre.

Lysshowet var en attraktion for sig selv, og det er umuligt i en skreven beretning som den her at gøre rede for alle de ting, der skete deroppe. Men det fungerede. Rigtig godt. Og man skulle helst ikke lide af epilepsi. Og lad os bare sige, at det ikke var under Justice-koncerten, at NorthSide sparede penge på elregningen.

Audio, video, disco

Koncerten sluttede med nummeret "Audio, Video, Disco", og ligesom koncertens start havde slutningen også en lille hilsen til Bach, med en fuga-lignende intro, der hurtigt forvandlede sig til yderst dansabel electro house af fineste skuffe. Ligesom de andre numre gik det her fra stille til vildt til stille til klimaks.

En virkelig god koncert, der skabte fest på NorthSide 2012's første nat. Justice er en dygtig bastard, der betvinger både disco, funk, heavy, og electro house.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA