x

José González: Mange tusinde blev dræbt – eller forsvandt

José González: Mange tusinde blev dræbt – eller forsvandt

Forestil dig José González’ smukke indie-sange akkompagneret af strygerorkestret The String Theory. Tilsæt en velgørende sag, og du får rammerne for de næste Music For DIGNITY-koncerter, der bliver afholdt den 17. september i Musikhuset Aarhus og den 18. september i Operahuset i København.

Siden 2015 har DIGNITY – Danish Institute Against Torture – afholdt flere velgørenhedskoncerter til fordel for torturofre verdenen over. Det er ingen tilfældighed, at det er José González og The String Theory, som skal spille til Music For DIGNITY i september. Kun med nød og næppe undslap José González’ forældre den argentinske militærjunta i 1976.

For at kaste lys over sagen – og for at tale om de kommende koncerter – har vi derfor fået et interview med José González:

José, har du spillet til andre velgørenhedskoncerter før?

Ja, mange – de fleste af dem har været i Göteborg. Andre har været i forbindelse med Global Challenges Foundation, som forsøger at organisere sit arbejde mod de største trusler mod menneskeheden – blandt andet ved at samarbejde med så mange lande som muligt. På den måde er Global Challenges Foundation en ekstra version af FN. Og så har jeg spillet til Oslo Freedom Forum.

Så velgørenhedskoncerter er absolut ikke nyt for dig. Hvad med din baggrund? Dine forældre flygtede jo fra Argentina i 1976. Hvor meget har dine forældre inddraget dig i historien om dengang, de flygtede?

Det har de gjort en del. I 1976 var mine forældre ved at færdiggøre deres studier i San Luis i Argentina. Min far læste psykologi, og min mor læste biokemi. Min far var involveret i en slags venstreorienteret ungdomsgruppe. Gruppen var slet ikke militant, men under militærjuntaen begyndte militæret at lede efter nogle, der var en del af de her militante grupper. Enhver, der måtte have oplysninger om de militante grupper, blev retsforfulgt eller tortureret. Mange tusinde blev dræbt eller forsvandt. Jeg har hørt historier om mine forældres venner, der forsvandt, og jeg kender selv nogle af deres venner, som var i fængsel dengang. De bor i Tyskland og her i Sverige nu.

Jeg voksede op her i Sverige, mens resten af mine familiemedlemmer var i Argentina, så mine forældres venners børn endte med at blive som fætre og kusiner for mig. Vi holdt jul og var sammen med flere gange om året. Faktisk er to af dem – et tvillingepar – født i fængsel.

Er der nogle historier, som dine forældre har fortalt, som du især husker?

Min bror hedder Mauricio. Han er opkaldt efter en lærer og aktivist, der hjalp mange studerende med at flygte ud af landet ved at have dem i huset for derefter at forbinde dem med forskellige mennesker. På den måde udsatte han sig selv for en masse fare, og han endte også med at blive tortureret og dræbt. Da jeg var syv år gammel, besøgte vi hans hjem og slægtninge i Argentina.

Jeg husker også historien om, hvordan mine forældre kom til Paraguay og Rio de Janeiro i Brasilien. Om hvordan de tilbragte et halvt år med ingenting. Hvordan de på den ene side tiggede på gaden, og på den anden side gik fra ambassade til ambassade for et se, om der var nogle lande, som kunne hjælpe dem.

Jeg har hørt mange historier, og på billeder kan man også se, at mine forældres tøj hænger, fordi de var så tynde. De havde intet, og de var nødt til at bede om mad konstant. Men de havde jo min søster med, som var to år på det tidspunkt, og hun var jo virkelig sød, så det hjalp, når de henvendte sig til andre. Jeg tror, de blev betragtet som en venlig, lille familie af mange.

Til sidst fik de hjælp af den svenske ambassade. Den ene dag kunne de svømme på en af strandene nær Copacabana, og den næste dag befandt de sig midt i den svenske sommer lidt uden for Växjö i Småland. Kontrasten var fantastisk for dem, og de kunne endelig slappe af.

DIGNITY hjalp og behandlede nogle af de argentinske flygtninge og torturofre, der kom til Danmark dengang. Med den information in mente, kommer linket mellem DIGNITYs arbejde og dine forældres historie så til at kaste et særligt lys over koncerterne i Aarhus og København?

Jeg er sikker på, at det kommer til at være i mine tanker. Nogle af mine sange forsøger i forvejen at gøre verden til at bedre sted – måske vil de resonere lidt mere til Music For DIGNITY-koncerter end ellers, for eksempel kunne en sang som “Every Age” være oplagt. Det plejer altid at føles anderledes at give en velgørenhedskoncert, især når jeg spiller de sange, der beskæftiger sig med humanitære og humanistiske emner.

Nu nævner du selv “Every Age”. Er der andre sange, som ville være særligt relevante til Music For Dignity-koncerterne i Aarhus og København?       

“Every Age” er den vigtigste sang, fordi den handler om et globalt samfund, der mødes og ser fremad. Da jeg skrev sangen, tænkte jeg på tidens ånd og en masse slags små bevægelser. Alle de mange skridt, vi tager uden at bemærke det. Men nu du spørger, er der også andre sange, som kunne være relevante. En sang som “Hints” bærer på lidt flere personlige kampe – jeg er dog ikke sikker på, jeg vil synge den sang. Måske kommer “Crosses” med, fordi den indkapsler følelsen af at give trøst til nogen i nød.

Hvad kan vi ellers forvente af koncerterne i september?

På sidste turne med The String Theory indspillede vi nogle af de sange, som vi har forvandlet sammen, og forhåbentlig når de at komme ud før koncerterne. Det bliver rart at komme af sted med orkestret igen, for det er virkelig en blomst, der blomstrer sjældent, men smukt!

Og så elsker jeg Danmark. Jeg fejrede min 40-års fødselsdag i Skagen her i juli.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA