x

P3 GULD-REPORTAGE: Talent, så det basker

P3 GULD-REPORTAGE: Talent, så det basker

P3 Guld var i år, som så mange andre, underlagt pandemiens stækkede vinger, men det kunne på ingen måde mærkes på scenen, hvor de stærkeste danske kunstnere lige nu lagde den ned, gang på gang. Musikkens Hus i Aalborg dannede i går aftes rammerne om awardshowet, med små 200 publikummer arrangeret corona-korrekt med passende mellemrum. Lidt småtomt vil man mene, når salen normalt kan indlemme hele 1300 personer ved max kapacitet.

Tessa åbnede showet med et brag af et SM-orgie. Rapperen selv spændt op i rød lak, og akkompagneret af dansere i bur med mundbind på. Der er blevet sagt mangt og meget om den flabede rapper fra Askerød, men spy skarpe beats i et unævneligt tempo, det kan hun!

Den erfarne radiovært Pelle Peter Jencel indtog værtsrollen selvsikkert i år, og programfladen var stramt sat op, med et passende antal “huller” til snik snak og småinterviews med kunstnere, med masser af plads til det, vi virkelig gerne ville se – optrædener og de tre prisuddelinger. Dog blev der sagt de helt rigtige ting, Pelle Peter er noget for og ved musikken, så bevæggrundene bag både hele mekanikken, der er P3, men især og showet P3 Guld, blev formuleret på fineste vis:

“Det kan godt være, at der er nogle af de navne, du skal møde i aften, som du ikke lige kender i forvejen, andre dem elsker du sikkert, men jeg lover dig, at uanset hvem du møder, så har de noget helt unikt at byde på. For én som har været til et P3 Guld eller ti, så vurderer jeg altid et P3 Guld på, om man har opdaget noget nyt, om man efter showet lige pludselig er blevet fan af nogle nye”.

Der er ingen tvivl om at dansk musik lige nu ikke kan hverken hæmmes eller slås ned af pandemier, for alle der stod på scenen i går, eller var blandt de nominerede, har talent, så det basker. Unge Clara gik på scenen som næste act med en kraft, der på ingen måde kunne tæmmes. Storslået optræden med musik og tekster, som de fleste kan forstå og ikke kunne sidde stille til. Hun kom ind som det unge islæt og gav de voksne en ordentlig røvfuld, så det kunne mærkes helt oppe på de bagerste rækker.

ArtigeArdit kom derimod slentrende ind på scenen med sin sædvanlige flabethed iklædt tennissokker og klipklapper. Ingen fine fornemmelser her, og det klædte P3 Guld og os lyttere og publikummer lige at blive pillet lidt ned i ny og næ.

Sangfuglen Jada løb med lytterprisen foran Lord Siva og Jung, og hun var som altid et ydmygt menneske, der næsten ikke kan begribe den storhed, hun besidder. Sjæleren “Nudes” er blevet skamspillet i radioen året igennem, og når den slår to upbeat sommernumre, så er det fordi, Jada har noget på hjerte og slår ned på den skam, som ingen bør føle i relationen til andre mennesker.

Aftenens højdepunkt for mit vedkommende var uden tvivl Gangers episke optræden. De unge selvgjorte mennesker leverede en voldsom smuk performance og badede hele Musikkens Hus i drømme og stjernedrys. Pelle Peter havde absolut ret i sin præsentation af bandet; de falder ikke i nogen som helst genre, de har skabt deres egen. Det er derfor, man tager til livekoncerter: for at sidde tilbage med en fornemmelse af at blive blæst fuldstændig bagover og en oplevelse, der ikke slipper kroppen lige med det samme igen.

Aftenens store surprise var, da et vaskeægte ikon selv pludselig stod på scenen klædt i hvidt og slog tonerne an med sikker hånd på keyboard. Og der skulle ikke mange fraser over læberne, før alle var klar over, at det var selveste Anne Linnet der manifesterede sig foran os. En legendarisk optræden sammen med gadedrengene fra Suspekt, og vi blev alle en oplevelse rigere efter en ret så smuk sang fra de gæve gutter.

Joyce gik på scenen efterfølgende og sang med ungdommens frustrationer og sprødhed, som blev til en vild melodi og lækker lyd. “Åh nej, chefen ringer” gav mig udlængsel og lyst til roadtrips og rejser uden destinationer. Som Pelle Peter sagde så fint, så giver P3 talenterne en mulighed for at fange nye fans, og de fangede mig i går aftes. De spillede med en iver som et lyn, der slår ned lidt for tæt på, farligt – men vildt smukt.

Hans Philip indtog scenen siddende i hjemlige omgivelser og croonede den amok i næsten Frank Ocean-lignende lækkerhed. Blød tekst, den trendy 80’er lyd og r&b, så det batter. Sammen med Kesi leverede han et show på internationalt niveau – på dansk, ikke mindst – og hvor er det lækkert at være lytter i lille Danmark lige nu.

Jeg elsker musik, fordi det transporterer, teleporterer, opløfter og får én til at mærke alle følelser på én gang. Det giver kuldegysninger og tårer i øjnene, fordi god livemusik er en helkropsoplevelse, jeg aldrig vil være foruden. Endnu en god grund til at tage sig sine corona-forbehold. Jo hurtigere vi kommer denne pandemi til livs, jo hurtigere får vi livet og live-musikken tilbage.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA