Nyhed

Morrissey-musical på vej

Broadway skal indtages af sange skrevet af Morrissey

Musicals som "Mamma Mia" og "We Will Rock You", hvor musikken af ABBA og Queen er blevet brugt til at sælge ikke-eksisterende historier til det musikhungrende teaterpublikum, har gået deres sejrsgang verden rundt.

Nu er manuskriptforfatterparret Thomas Lennon og Robert Ben Garant (der blandt andet har skrevet manuskript til "Night At The Museum") gået i gang med at skrive en musical ud fra samme præmis, men denne gang er det sange skrevet af Stephen Patrick Morrissey, der er udgangspunktet.

Arbejdstitlen på musicalen er "I've Changed My Plea To Guilty" taget fra titlen på et bonus-track fra "Viva Hate"-pladen, og den type indforståethed kommer formodentlig til at gennemsyre projektet.


Thomas Lennon udtaler nemlig til avisen New York Metro, at selvom den opbygningsmæssigt kommer til at minde om Mamma Mia, vil forestillingen henvende sig til en meget dedikeret fanskare.

ANNONCE