Nyhed

Danish Music Awards er uddelt – Phlake blev de store vindere

Der var også flere priser til The Minds of 99, og Medina modtog Æresprisen

Phlake var de store sejrherrer, da Danish Music Awards blev afholdt lørdag aften i Forum i København. Den selverklærede rhythm and balls-duo fra Albertslund modtog hele fem priser, mens The Minds of 99 kunne gå fra showet med to statuetter, og Medina fik tildelt Danish Music Awards’ Ærespris.

Phlake modtog på scenen priserne i kategorierne Årets Danske Udgivelse (debutalbummet ”Slush Hours”), Årets Nye Danske Navn og Årets Danske Sangskriver. Tidligere på aftenen blev Phlake belønnet med priser for Årets Danske Producer og Årets Danske Popudgivelse ved et lukket branchearrangement.

Også The Minds of 99 modtog mere end én pris, nærmere betegnet to i henholdsvis kategorierne Årets Danske Gruppe og Årets Danske Rockudgivelse på baggrund af deres andet album ”Liber”.


Danish Music Awards’ Ærespris gik i år til Medina med blandt andet følgende begrundelse:

”Det kræver et særligt talent at kunne åbenbare storheden i de simple følelser for os andre. Og det kræver hårdt arbejde gang på gang og hit på hit – igennem et årti – at kunne tage os med helt ind i dine sange.”

Med sine 33 år er Medina den til dato tredjeyngste modtager af Æresprisen. Nik & Jay var dog begge kun 30 år, da de modtog prisen i 2011. Blandt tidligere modtagere kan nævnes Gasolin’, D-A-D og Tim Christensen.


Gilli modtog Årets Danske Hit for ”C’est La Vie”, Alex Vargas blev kåret som Årets Danske Solist, mens Gulddreng løb med TV 2’s Publikumspris. Lukas Graham blev kåret til Årets Danske Livenavn, fik prisen for Årets Danske Musikvideo (”Final Song”), Ukendt Kunstner modtog prisen Årets Danske Urbanudgivelse (”Den Anden Side”) og Blak blev Årets Danske Clubnavn. De to udenlandske priser gik begge til Justin Bieber for henholdsvis Årets Internationale Udgivelse (”Purpose”) og Årets Internationale Hit (”Love Yourself”).

Blandt andre MØ, Phlake, Gulddreng og Nik & Jay, Aura, Cisilia, Faustix og Blak optrådte til showet.

Showet blev sendt direkte på TV2 med skuespilleren Rasmus Bjerg og sangeren Burhan G som værter. Danish Music Awards bliver genudsendt søndag den 13. november kl. 16.00, mens TV 2 Zulu viser showet den 16. november kl. 21.00. På TV 2 Play er det muligt at se DMA 2016 fra nu og 30 dage frem.


Læs en længere reportage og se masser af billeder på GAFFA.dk søndag morgen.

 

Vinderne ved Danish Music Awards 2016


 

Årets Danske Udgivelse:

Phlake – Slush Hours (Sony)


 

Årets Danske Gruppe:

The Minds of 99 (No3/disco:wax)


 

Årets Danske Solist:

Alex Vargas (Copenhagen Records/Universal)


 

Årets Danske Hit:

Gilli (feat. MellemFingaMuzik) – C’est la vie (MXIII/disco:wax)


 

Årets Nye Danske Navn:

Phlake (Sony)


 

Årets Danske Sangskriver – Koda-Prisen:

Jonathan Elkær, Mads Bo Iversen og Gisli Gislason for ”Slush Hours” med Phlake (Sony)


 

Årets Danske Urbanudgivelse:

Ukendt Kunstner – Den Anden Side (Forbandet Ungdom/Sony)


 

Årets Danske Clubnavn:

Blak - Nede Mette (Sony)


 

Årets Danske Musikvideo:

MØ – Final Song (Sony). (Instrueret af Mister Whitmore)


 

Årets Publikumspris:

Gulddreng (Universal)


 

Danish Music Awards’ Ærespris:

Medina (Labelmade/Universal)


 

 

Følgende priser blev uddelt ved en eksklusiv branchemiddag inden TV-showet


 

Årets Danske Producer:

Jonathan Elkær for ”Slush Hours”, ”Pregnant” & ”Angel Zoo” med Phlake (Sony)


 

Årets Danske Livenavn:

Lukas Graham (Copenhagen Records) 


 

Årets Danske Rockudgivelse:

The Minds of 99 – Liber (No3/disco:wax)


 

Årets Danske Popudgivelse:

Phlake – Slush Hours (Sony)


 

Årets Internationale Udgivelse:

Justin Bieber – Purpose (Universal)


 

Årets Internationale Hit:

Justin Bieber – Love Yourself (Universal)


 

 

Branchens begrundelse for tildeling af Danish Music Awards Ærespris til Medina


 

"Kære Medina

Det kræver et særligt talent at kunne åbenbare storheden i de simple følelser for os andre. Og det kræver hårdt arbejde gang på gang og hit på hit – igennem et årti – at kunne tage os med helt ind i dine sange.


Vi er hos dig, når du synger. Og vi møder livet med dig, når du taler om sorgen, glæden, jalousien og de andre stød, som vi alle sammen får på vores vej.

Der er ikke nok kvinder i dansk musik. Men de kvinder, der er her, er som regel fyrtårne, der bevæger og inspirerer os andre. Det gælder ikke mindst dig. Du tør at være sårbar. Du tør at være stærk. Og du har samtidig fået os til at danse som få.

På vegne af IFPI og Koda føles det som det naturligste i verden at tildele dig Danish Music Awards’ Ærespris 2016. Og dermed sige: Tak fordi du er her, Medina."


 

I langt de fleste kategorier er det et magtfuldt DMA-Akademi bestående af centrale personer fra musikbranchen, der udpeger nominerede og vindere.

 


DMA-Akademiet bestod i 2016 af

 

Anders Wahrén


Andreas Sommer

Camille Jones

Eloq


Emil Simonsen

Engelina Andrina

Hanne Boel


Henrik Daldorph

Ilang David Lumholt

Jan-Erik Stig


Karina Foss Fenn

Konrad Jahn

Kristoffer Rom


Lasse Lindorff

Lasse Siegismund

Lea Apollo


Lene Kristoffersen

Linus Ellesøe Ditzel

Louise Alenius


Mikkel Torsting

Nabiha

Nicolaj Bundesen

Pernille Rosendahl

Rune Erbs

Søren Krogh Thompson

Søren Rasted

Toke Holt

Torben Ravn

ANNONCE