Nyhed

The Late Parade skriver japansk kontrakt

Bandets ep udkommer i Benelux, og et nyt mini-album skal udgives i Japan

The Late Parade har i et stykke tid floreret i undergrunden med deres melankolske rock. Bandet debuterede i oktober sidste år med deres ep, hvis fem numre høstede pæne ord hos GAFFAs anmelder:

”Fem smukke sange, der spænder fra højspændt drama på åbneren ”Foul Cheer” til lyden af løvfald og tristesse på ”My Spies” og hele vejen er næsten ved at løbe over med følelser.”

Interessen for The Late Parades følsomme rock har strakt sig til Benelux, hvor ep’en udkommer på det Belgiske pladeselskab BANG! den 22 september i år.

The Late Parade har også skrevet kontrakt med det japanske label Rallye and Klee, der blandt andet udgiver The Teenagers og Klaxons. Udgivelsen bliver et minialbum, der kommer til at indeholde ikke tidligere udgivet materiale, samt den animerede video til ”My Spies”.


Albummet kommer også til at indeholde et remix af ”Foul Cheer”. Det er engelske electronic/minimalistic kvintet KYTE, der skal remixe.

The Late Parade er ligeledes at finde på årets Spot Festival og giver indtil da følgende fire koncerter:

28. marts, Musik Caféen, Århus


16. april, Borup Byhøjskole, København
25. april, Lades Kælder, København

17. maj, Café Kino, København


The Late Parade på myspace

ANNONCE