Nyhed

Beirut aflyser Europaturné

Balkan-singer-songwriteren kommer derfor ikke til Danmark alligevel

Amerikanske Mercury Rev og Beirut var booket til Beatday 2008, men nu ser det ud til, at Beirut alligevel ikke dukker op.

Zach Condon oplyser på sin hjemmeside, at hele Europaturnéen fra 26. juni til 15. august er aflyst. Hans job på Beatday 2008, der ligger den 8. og 9. august, er ikke på listen over aflyste shows, men på en nyhed på beatboxbooking.dk skulle Beirut have haft en aftale om at optræde på dansk grund.

I øvrigt skulle Beirut have optrådt i Göteborg den 8. august, så det ville være troværidgt at antage, at han ville have taget et smut forbi Danmark den 9. august.


Condon blev i forbindelse med sin Europaturné i november 2006 indlagt på et hospital i Paris på grund af "ekstrem overbelastning", skriver pitchforkmedia.com.

Zach Condon aflyser ifølge et åbent brev af personlige årsager. Det er angiveligt det ansvar og pres, der følger med at stå i spidsen for en stor organisation, overfor bandet, pressen, fans, pladeselskabet og koncertpublikum.

"Alt, der er sket overgår, hvad jeg nogensinde havde kunnet håbe på med den musik, jeg skrev og optog i mit soveværelse dengang.


Jeg lover, at vi kommer tilbage - i en eller anden form."

Beiruts officielle side


ANNONCE