x

Fire nye navne til Beatday08

Fire nye navne til Beatday08

For andet år i træk arrangeres der Beatday i København, og folkene bag festivalen har allerede offentliggjort, at navne som Mercury Rev, The Guillemots og Sigur Ros vil være at finde på programmet.

Nu er arrangørerne så klar med fire nye navne til festivalen, og det drejer sig blandt andet om den multikulturelle sangskriver Yoav, der har hittet herhjemme med singlen "Club Thing".

Derudover tilføjes de tre danske navne Dúné, Figurines samt pladeaktuelle Annika Aakjær til programmet.

Det betyder, at der nu er offentliggjort 12 af de i alt 18 navne, man vil kunne forvente at se til Beatday08, der afvikles i dagene 9. og 10. august i Københavns nordhavn.

Køb billet til Beatday08 via GAFFA Billet


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA