Nyhed

Nick Cave udgiver koncertfilm og livealbum

GAFFA.dk – alt om musik

Begge dele kan opleves til november

Nick Cave gav i sommer en meget rost, livestreamet solokoncert uden publikum i Alexandra Palace i London med titlen Idiot Prayer. Nu udsender han en film og et livealbum fra koncerten, hvor han akkompagnerede sig selv på et Fazioli-flygel.

Filmen får premiere 5. november, og albummet udkommer 20. november med alle 22 sange fra koncerten. Singleforløberen "Galleon Ship" er netop udkommet. Hør den nedenfor.


Sætlisten ved koncerten bestod af sange fra hele karrieren, både klassikere, sjældenheder, sange fra Grinderman-tiden, numre fra Caves seneste album, Ghosteen samt en enkelt ny sang, "Euthanasia".

Koncerten blev filmet af den prisvindende filmfotograf Robbie Ryan, som også arbejdede på filmene Marriage StoryThe Favourite og American Honey.

Oprindeligt udtalte Cave, at koncerten kun ville blive vist én gang online og herefter ikke kunne opleves, men man har som bekendt et standpunkt, til man tager et nyt – og han skulle have fået mange opfordringer til at udgive sin optræden.


GAFFAs anmelder var begejstret for koncerten – læs anmeldelsen her

LÆS OGSÅ: Nick Cave: "Jeg prøvede at score et gratis flygel – og blev forvekslet med Nicolas Cage"

Hør "Galleon Ship" fra solokoncerten:

 


 


ANNONCE