x

Rigmor og Gurli Octavia tager på fælles turné

Rigmor og Gurli Octavia tager på fælles turné

De to Aarhus-baserede projekter drager ud i kongeriget sammen til februar

Bandet Rigmor og singer-songwriteren Gurli Octavia er begge temmelig grønne, men fremadstormende navne, der kommer fra Smilets By. Udgivelsen af første fuldlængdealbum er stadig på to-do-listen for begge, men det afholder dem ikke fra at tage på en turné, der når omkring hele Danmark til februar.

Rigmor er et band, der havde som startprojekt at sætte musik til Michael Strunges digte, og det har givet teksterne og musikken et udgangspunkt af dybde og melankoli, selvom sangene er ganske spiselige – og har fået ros mange steder fra, blandt andre GAFFAs anmeldere.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Rigmors poesi skaber et ekkokammer, du aldrig vil ud af igen

Gurli Octavia har en lignende dagsorden, der også søger at tage lytteren med ind i et alternativt univers. Den lidt mere solo-artistiske stil, som dog som regel akkompagneres af band i live-sammenhænge, giver en skrøbelighed og nærhed til de – modsat Rigmor – engelsksprogede sange. Hun er snart albumaktuel og har ligeledes fået gode anmeldelser af GAFFA.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Gurli Octavia cruiser i overhalingsbanen

Og nu slår de to navne altså pjalterne sammen og besøger alle de danske verdenshjørner med fælles koncerter, som starter 4. februar. Du kan se tourplanen og en livevideo fra hver nedenfor.

Billetter kan findes her.

Gurli Octavia & Rigmor tourplan:

04 Feb  Svendborg - Harders

05 Feb  Skanderborg - Walthers

06 Feb  København - Loppen

11 Feb  Herning - Fermaten

12 Feb  Odense - Posten

13 Feb  Thisted - URT

18 Feb  Roskilde - Gimle

19 Feb  Aarhus - Train

20 Feb  Esbjerg - Tobakken

25 Feb  Aabenraa - Gazzværket

27 Feb  Helsingør - Kulturværftet

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA