Nyhed

Phlake udskyder forårsturné – og tilføjer nye koncerter

GAFFA.dk – alt om musik

Gruppen har for anden gang været nødsaget til at rykke datoerne for deres kommende tour

Koncerterne skulle oprindeligt have fundet sted i efteråret 2020 oven på udgivelsen af Phlakes tredje album T.I.D.O.Y.S. (The Illegal Download of Your Soul) sidste forår, men blev udskudt til foråret 2021 på grund af COVID-19. På grund af omstændighederne har Phlake nu valgt at skubbe arrangementerne endnu en gang, til efteråret 2021. Til gengæld tilføjer de to koncerter til turnéen, i Silkeborg og Holbæk. De præcise datoer kan ses længere nede.

Den selverklærede rhythm'n'balls-duo slog igennem i 2016 med hittet ‘’Pregnant’’ og efterfølgeren ‘’Angel Zoo’’ fra debutalbummet Slush Hours, som Phlake blandt andet modtog fem priser for til Danish Music Awards 2016. Senest har de udgivet albummet T.I.D.O.Y.S. i maj sidste år; et udspil, der fik en fremragende anmeldelse af GAFFA. 


Phlake er efterhånden nogle garvede scenegængere, som ud over at have åbnet Orange Scene på Roskilde Festival også har været forbi udenlandske scener i London, Berlin og Amsterdam og udenlandske festivaler som Lowlands i Holland, Way Out West i Sverige og Dockville i Tyskland.

Om udskydelsen udtaler Phlake: “Vi er helt vildt kede af at måtte udskyde vores turné igen. Det er stadigvæk super underligt, at vi ikke for alvor har været ude at spille koncerter med sangene fra T.I.D.O.Y.S.-pladen. Men de ting gør jo til gengæld, at vi glæder os endnu mere til, at det bliver efterår, og at forholdene forhåbentlig ligner normalen igen”.

Hør ‘’Waited All Summer’’ fra Phlakes nyeste album i mellemtiden:


Artiklen fortsætter efter videoen:

Billetter kan købes lige her.  


Se datoerne for Phlakes efterårsturné her:

Torsdag 11/11:  Store Vega, København 

Fredag 12/11: Store Vega, København 


Lørdag 13/11: Train, Aarhus 

Torsdag 18/11: Kedelhuset, Silkeborg

Fredag 19/11: Godset, Kolding


Lørdag 20/11: Jyske Bank Arena, Odense

Torsdag 25/11: Skraaen, Aalborg

Fredag 26/11: Elværket, Holbæk


Lørdag 27/11: Portalen, Greve

 

Læs også: Phlake kørte den ind med charme og sommerfornemmelser 


 

ANNONCE