Nyhed

Morrissey: Pressen er efter mig, fordi jeg er vigtig

Provo-crooneren langer ud efter medierne i forbindelse med udgivelsen af sit nye studiealbum, "Years Of Refusal"

I dag udsender Morrissey sit niende studiealbum, "Years Of Refusal". I den forbindelse har GAFFAs Lars Löbner Jeppesen fået en lang snak med ham og blandt andet spurgt ham om, hvorfor han ifølge sig selv så ofte bliver misforstået og mistolket af den engelske presse.

Morrisseys svar lyder som følger:

- Jeg tror, at hvis man udtrykker en mening eller regnes for at have en vigtighed, så bliver man angrebet, og de regner med, at vi er rustet til at tage alskens angreb. Men hvis man ikke betyder noget i det store spil, så lader de bare én passere, og det er de folk, der vælter sig i penge og førstepladser. Hvorimod pressen bliver frustreret over de få, der betyder noget, så de går efter halspulsåren. Og det har jeg altid lidt under.


I interviewet, eller samtalen, om man vil, taler Morrissey også om blandt andet pladebutikkernes død, den allersidste koncert med The Smiths og om, hvorfor kendte mennesker er de ensomste i hele verden. Og om, hvordan hans eftermæle mon bliver. Læs hele interviewet her.

ANNONCE