Nyhed

Mariah Carey klar med nyt album

Den amerikanske sangerinde er klar med sit 12. album til august

Mariah Carey har 18 gange indtaget førstepladsen på amerikanske singlehitliste, hvilket er flere gange end Elvis Presley og kun slået af The Beatles. Men nu har den populære sangerinde mulighed for at give Liverpool-drengene kamp til stregen, da der både er en ny single og et album på vej.

Sangerinden har nemlig netop færdiggjort sit 12. studiealbum "Memoirs Of An Imperfect Angel, og i den forbindelse udsender hun singlen "Obsessed", som hun har skrevet i samarbejde med Tricky Stewart og The-Dream, der også har produceret det meste af albummet.

Ifølge Billboard har Carey dokumenteret indspilningsprocessen på Twitter, hvor hun blandt andet har skrevet, at hun selv har været med til at skrive samtlige sange på plade, og at hun har været fuldstændig fordybet i skabelsen af det kommende album.


"Memoirs Of An Imperfect Angel" udsendes 25. august.

ANNONCE