x

Thomas Troelsen og Remee sammen om nyt projekt

Thomas Troelsen og Remee sammen om nyt projekt

Billede: Casper Helmer

GAFFA.dk erfarer, at Superheroes-sanger Thomas Troelsen (billedet) og den gamle Sound Of Seduction-rapper og nuværende sangskriver Remee er gået sammen om et projekt, der udkommer på pladeselskabet Universal, men hvad det nærmere går ud på, er indtil videre temmeligt hemmeligt.

Thomas Troelsen bekræfter over for GAFFA.dk, at han og Remee har gang i et projekt, og at der bliver tale om duetter, men vil ellers ikke sige andet og henviser til Universal. Her er beskeden, at den er god nok, men at man endnu ikke ved ret meget.

Samarbejdet er også temmeligt oplagt. Hverken Troelsen eller Remee har lagt skjul på, at de har et godt øre for pop, som de begge har leveret, for Troelsens vedkommende som sanger og sangskriver i Superheroes og producer for navne som Junior Senior og den franske house/soul-sanger Count Indigo, og for Remee vedkommende som rapper i hedengangne Sound Of Seduction og senere som sangskriver for bl.a. S.O.A.P, Aud Wilken og Christine Milton.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA