Nyhed

Joan Armatrading fuldender dansk turné

Den engelske singer-songwriter spiller tre danske koncerter og udgiver nyt album til marts

Den 8. marts udkommer den samfundskritiske singer-songwriters 18. studiealbum, hvor hun vender tilbage til pop/rock-formatet efter en blues-periode. Albummet har fået navnet "This Charming Life". På hendes Europatour har Joan Armatrading tidligere offentliggjort koncerter i Holstebro (21. maj) og Århus (22. maj), men i dag tilføjede hun sin tredje og sidste danske koncert på Portalen i Greve den 23. maj.

Sidste gang Joan Armatrading var i Danmark, gav hun koncert på Train i Århus, da hun havde sit 2007-album "Into The Blues" med på landevejen. Dengang gav Henrik Friis-koncerter fire stjerner med ordene:

"Aftenens hovedperson fandt den 12-strengede frem og leverede "Love and Affection" i smuk, varmflydende form, og fik skabt den første fællessangs-runde med "All Way From America" inden hun vekslede over i den nye tunge, intens-vrængende blues-rocker "My Baby's Gone".


Sådan gik koncerten sig frem og tilbage i tiden gennem de syv kvarter: Armatrading har nemlig delt sine 2007-shows op mellem en god håndfuld sange fra den funklende nye blues-inspirerede cd, mens resten – på nær én enkelt '88-undtagelse – er taget helt tilbage fra hendes store gyldne 1977-83-periode og altså forbigår over 20 års sangskrivning."

Netop i perioden i slutningen af 70'erne og 80'erne solgte den engelske blues- og popsangerinde den ene guldplade efter den anden. Desuden blev hun tre gange nomeret til en engelsk grammy.

Trackliste "This Charming Life":


1. This Charming Life
2. Love Love Love
3. People Who Win
4. Two Tears
5. Heading Back To New York City
6. Goddess of Change
7. Diamond
8. Promises
9. Virtual Reality
10. Best Dress On
11. Cry

ANNONCE