Nyhed

Moi Caprice support for John Mayer

Det danske poprock-band varmer op til begge koncerter

John Mayer giver to koncerter i København i slutningen af denne måned, og de er begge totalt udsolgt. Men de tyve tusind, der har skaffet sig billet, kan godt begynde at glæde sig til også at se moi Caprice. Artpop-bandet har senest udgivet en opsamling af deres singler og været på miniturné i Danmark i februar. Deres seneste studiealbum, "We Had Faces Then" fra 2008 fik fire stjerner af Ole Rosenstand Svidt, der blandt andet skrev:

"We Had Faces Then indeholder stadig en håndfuld mere tempofyldte numre, der dog også har en eftertænksom tone over sig. Forsanger Michael Møllers lyse stemme bliver ført en anelse mindre teatralsk end tidligere, og det klæder den."

De to koncerter foregår i Forum 30. og 31. maj, men som nævnt er koncerterne - desværre for eventuelt interesserede - udsolgt.


ANNONCE