x

Thomas Dybdahl rammer provinsen

Thomas Dybdahl rammer provinsen

Det er kun lidt over en måned siden, at Thomas Dybdahl sidst var i Danmark, men den norske singer-songwriter er allerede klar igen med en efterårsturné. Denne gang bliver det ikke kun Århus og København, som får glæde af den anmelderroste artist. Dybdahl kommer nemlig også godt omkring i provinsen med ialt otte koncerter.

Dybdahl udgav i april albummet "Waiting For That One Clear Moment" til fem stjerner fra GAFFAs anmelder Jan Opstrup Poulsen, som kaldte musikeren for "lidt af en troldmand, der heller ikke er bare for at være krukket" og konkluderede, at "med 'Waiting For That One Clear Moment' er Thomas Dybdahl næsten uden svage punkter, hvis man altså er indstillet på legen."

Foruden koncerterne til efteråret kan du opleve Dybdahl den 6. august på Plænen i Tivoli. Billetterne kan fås via GAFFA Live, og forsalget til efterårsturnéen starter den 24. juni.

Datoerne kommer her.

23. september: Skraaen, Aalborg

24. september: Gjethuset, Frederiksværk

25. september: Gimle, Roskilde

26. september: Bremen, København

27. september: Magasinet, Odense

29. september: Voxhall, Århus

01. oktober: Tapperiet, Køge

02. oktober: Fermaten, Herning

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA