x

epo-555 skriver kontrakt med Crunchy Frog

epo-555 skriver kontrakt med Crunchy Frog

Det københavnske uafhængige selskab Crunchy Frog, kendt for navne som The Raveonettes, Junior Senior, PowerSolo, Learning From Las Vegas og mange flere, har skrevet kontrakt med et nyt navn. Nemlig københavnske epo-555, der blander støjrock, alternativ country, electronica og regulære popsange med poetiske og politiske sangtekster, inspireret af navne som Pixies, My Bloody Valentine, The Velvet Underground, bob hund, Flaming Lips og Calexico.

epo-555 har allerede givet en del koncerter, bl.a. på weekendens Spot 10-festival i Århus, og deres debutalbum, "Le Beat’s On Fire", er klar til efteråret.

epo-555 består af flg. medlemmer:
Mikkel "Bon Kammerat" Max Hansen: sang, guitar, bas, elektronik
Ebbe "Le grand Consomeur" Frej: trommer, guitar, bas, elektronk, sang
Camilla "I was young and needed the money" Florentz: sang (+ synth og melodica)
Jakob "Perfect Body" Nielsen: bas

epo-555 kan opleves live flg. steder i den kommende tid:
29. juni 2004, Roskilde Festival
10. juli 2004, Rock on Rock Festival, Bornholm


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA