Nyhed

Maroon 5 går i studiet - med fans fra hele verden

De LA-baserede poprockere skriver i morgen en ny sang med online hjælp fra deres fanskare

Så er det i morgen, tilbedere af amerikanske Maroon 5 skal sidde klar ved deres respektive computerskærme, hvis de vil bidrage med tilblivelsen af en spritny sang, som Adam Levine og hans medkumpaner tænkt sig at skrive i samarbejde med netop fans af bandet.

Ved hjælp af moderne, interaktiv projektionsteknologi får Maroon 5-aficionadoer således virtuel adgang til kvintettens studie, hvor de sammen med gruppen kan bidrage med kreativ inspiration til tekster, riffs og rytmer. Hele processen varer 24 timer, og når de er tilvejebragt, har bandets fans – hvis alt går efter planen – været med til at skabe en helt ny Maroon 5-sang, der vil blive delt med hele verden.
 


"Vi kan alle sammen godt huske, dengang vi imiterede vores idoler hjemme på værelset. Det er virkelig spændende at kunne være del af noget, der er så globalt, og som giver en et indblik i, hvad der sker bag de lukkede døre", udtaler Adam Levine om den opsigtsvækkende idé.

Det er Coca-Colas musiksite, www.coca-cola.com/music, som står bag tiltaget, og det er også på dette site, at hele Maroon 5's fanbaserede sangskrivingsprojekt kommer til at finde sted.

Projektet begynder i morgen klokken 18.00 - og varer altså et døgn.

ANNONCE