x

Chris Taylor arbejder på soloprojekt

Chris Taylor arbejder på soloprojekt

Chris Taylor har i en årrække slået sine folder i New Yorker-kvartetten Grizzly Bear, men ifølge websitet drowninsound.com springer Chris Taylor nu ud som soloartist under navnet CANT. Taylors første soloplade har fået titlen "Dreams Come True", og den er på gaden til september. 

Sangene til det kommende album blev skrevet og indspillet i løbet af halvanden uge i et soveværelse forbundet til Allaire Studios i omegnen af New York. På albummet spiller Taylor selv bas, klarinet, fløjte saxofon og accordion, og pladen indeholder numre som "Too Late, Too Far", "BANG", "Bericht" og titelnummeret "Dreams Come True".

Albummet "Dreams Come True" udkommer den 13. september via Taylors eget pladeselskab i Nordamerika og via WARP i Storbritannien.  


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA