x

GAFFA bringer maratoninterview med Sebastian

GAFFA bringer maratoninterview med Sebastian

Sebastian udgiver 24. oktober sit første soloalbum i 21 år, "Øjeblikkets Mester". I den forbindelse har han givet et langt interview til GAFFA, som du kan læse del 1 af i GAFFAs artikelsektion. Del 2 og 3 følger søndag og mandag. Her får du en forsmag på del 1:

Sebastian er til stede. Og i talehumør. Og så er han aktuel med sit første soloalbum i godt og vel tyve år; anledningen til at han har sat Deres Ydmyge i stævne over cappuccino og gulerodskage på en café i indre København. Og det bliver en snak, der kommer omkring såvel det mere aktuelle stof som karrieren i bredere forstand, kolleger langs vejen og det politiske klima gennem de i dag fyrre år, Knud Christensen har opereret som recording artist på den hjemlige sangskriverscene. Med en lang række afstikkere, som aldrig får lov at køre helt af sporet, fordi manden – udover at være sympatisk og snakkesalig – også fremtræder fokuseret professionel og No Bullshit-agtig. 

Du har forklaret, at grunden til den lange ventetid er dit løbende engagement i skiftende teaterprojekter – at bordet skulle ryddes for at lave en ny plade. Men du kunne jo have ryddet bordet før, kan man sige. Hvorfor tror du ikke, det er sket?

Altså, det er klart, at da jeg stopper i 1990 efter Miraklernes Tid, var det det simpelthen fordi jeg var pissed på rockscenen og over at blive bedømt ud fra nogle kriterier, som jeg ikke synes var mine længere. En kombination af det, og så at jeg fik mere og mere at lave på teaterområdet, som jo også interesserede mig. Min indstilling var vel dengang, at jeg ville blive ved med teaterarbejdet et par år, men så har det simpelthen bare været sådan, at det ene projekt greb det andet. Så var man på et teater, og så havde de måske en idé til en ny forestilling og ville have mig til at lave det. Og syntes jeg, at det var interessant, så sagde jeg ja. Og det var vel først for godt fire år siden at jeg tænkte, at nu skulle jeg til at samle sammen til at lave en "rigtig" plade. Og så kom der alligevel et nyt teaterprojekt indover. Og da det så var færdigt sagde jeg "nu skal det være", hvis det overhovedet skal være. Men det har også været en lang opbygning, fordi jeg jo først skulle finde ud af, om der var et publikum, hvor mit publikum var. Først i 2003 begynder jeg at turnere igen, så det har jeg jo også holdt en lang pause med, og så blev jeg syg i 2004 og der gik tid med det. Jeg følte at jeg skulle ud på nogle soloturnéer, også kom så bandtouren i 2009-10, og da den så sluttede i august helligede jeg mig helt pladen.

Der var en ting der slog mig ved den turné, du her taler om, nemlig at du næsten ikke – til min store ærgrelse – spillede noget fra Tiderne Skifter (Sebastians samling af Brecht-fortolkninger fra 1978, red.). Hvorfor?

Øh, der er jo ikke andet i det, end at jeg har omkring 400 sange, og der er kun plads til et par og tyve stykker til en koncert. Så der er nogle, som ryger sådan lidt ind og ud. Nu vender jeg jo for eksempel tilbage til "Visen om den lille vind", som er bonustrack på den nye plade.

Jeg har forstået, at sangene alle er skrevet over det sidste år. Var det et bevidst valg, at du ikke ville bruge nogle af de skitser fra skrivebordsskuffen, som jeg næsten går ud fra du må have liggende?

Altså, der er et par stykker, som har været med i musikteaterforestillinger, for eksempel "Dejlig Indeni", som er brugt i en forestilling, men aldrig har været ude på plade og som var tiltænkt den plade, jeg ville lave for fire-fem år siden. Så den skulle selvfølgelig med. Men ellers er det nye sange, ja. Og jeg har i øvrigt ikke noget i skrivebordsskuffen. Jeg har, fra tid til anden, eksempelvis da jeg skulle lave de her bokse, fundet nogle sange, som ikke havde været udgivet og som jeg havde glemt at jeg havde lavet, fordi de havde forputtet sig på nogle gamle tapes. Men der lægger ikke sange skrevet ned som sådan, for princippet har for mig altid været, at jeg laver det færdigt. Jeg dropper en sang på et meget tidligt tidspunkt, hvis jeg ikke føler jeg kan komme videre med den. Så der ligger ikke sådan nogle rester. Det er forholdsvis målrettet, det jeg laver, og jeg udvikler jo sangene til et bestemt projekt.

Læs resten af interviewets del 1 i GAFFAs artikelsektion.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA