Multimusikeren giver her sin guide til de bedste britiske post-punk-singler fra perioden 1978-81
Det er anden søndag i advent, og andet kapitel af GAFFAs adventskalender er i den lidt nørdede afdeling. Den danske multimusiker og forfatter Martin Hall giver dig nemlig en guide til det, der efter hans mening er de bedste britiske post-punk-singler overhovedet fra perioden 1978-81. Med andre ord 10 oplagte julegaver til den kræsne musikfan, hvis du kan finde pladerne antikvarisk, eksempelvis på nettet. Du kan læse hans guide i GAFFAs artikelsektion, men du får lige her hans absolutte favorit:
The Homosexuals: Hearts In Exile (Lorelei 1978)
Musikbranchens "sex, drugs and rock'n'roll"-parole signalerer noget frigjort og anarkistisk, men i bund og grund følger de fleste aktører nu alligevel en række ganske konforme og konservative spilleregler. Der er uniformer for alting, ready make-identiteter og masser af simili- grænseoverskridelse, hvor imitationens regelsæt nøjsomt bliver overholdt i mytedannelsens hellige navn. Alle vil gerne være så og så unikke, men helst på samme måde som alle andre. En gruppe der i enhver henseende aldrig har hverken passet ind, fået succes eller opnået nogen egentlig status, er engelske The Homosexuals.
Bandet rejste sig i 1976 fra asken af punkgruppen The Rejects, efter at leder, sanger og altoverskyggende frontfigur Bruno Aleph Wizard var blevet træt af det, han oplevede som "the new conformity of punk". I stedet stiftede han i 1978 alternativet The Homosexuals, hvis navn var fra dag ét var dømt til at blive misforstået, blacklistet og negligeret (den oprindelige trommeslager forlod sågar bandet pga. det nye gruppenavn). Idéen bag navnet var dog "straight" nok, idet "homo" stod for mennesker af det samme køn (bandets medlemmer), og "sexual" repræsenterede den kunstform (rock), som de havde valgt at beskæftige sig med – altså, voila!, The Homosexuals.
Musikerne i gruppen kom og gik, mens ensemblet fra 1978 til 1984 indspillede og udsendte en række plader på små, obskure pladeselskaber – ikke kun i eget navn, men også under pseudonymer som Bigger Than the Number Yet Missing the Dot, Ici La Bas, George Harassment og Sir Alick & the Phraser. Meget passende lagde de dog stilsikkert ud som The Homosexuals med 7"-singlen "Hearts in Exile" (1978), der gennem årene er forblevet min all-time ever favoritsingle.
Læs hele Martin Halls guide i GAFFAs artikelsektion.
