Nyhed

Oh No Ono remixer Jonas Bjerre

Også Blue Foundation og Silo har remixet sange på en japansk bonusudgave af Mew-sangerens solodebut

I august 2011 udgav Mew-sanger Jonas Bjerre sit solodebutalbum, "Songs And Music From The Film Skyscraper", med, som titlen antyder, sange og musik fra filmen "Skyskraber", Rune Schjøtts spillefilmsdebut.

På onsdag den 21. december udkommer albummet i Japan, hvor Mew længe har haft et pænt publikum, og vanen tro, når det gælder japanske udgivelser, er der bonusnumre på albummet. I tilfældet Jonas Bjerre gælder det tre remixes foretaget af henholdsvis Silo, Blue Foundation og Oh No Ono, der for nylig meddelte, at de er gået hver til sit og gav deres afskedskoncert i Vega 2. december.

Der er også lavet et remix til Oh No Onos remix af sangen "Running", som du kan se her.


Da Jonas Bjerres album udkom i august, udddelte GAFFAs anmelder Michael José Gonzalez fire stjerner og skrev blandt andet:

"Mest af alt er der simpelthen tale om en samling yderst solide, behagelige og gennemarbejdede sange med de små detaljer, melodien og ikke mindst Bjerres karakteristiske vokal i centrum."

Rune Schjøtts film "Skyskraber" fik i sin tid også fine anmeldelser, men desværre solgte den ikke mange billetter. Filmen solgte ifølge Politiken kun 1118 billetter i de danske biografer, hvilket gør den til en af årets mindst sete film i de danske biografer. Til sammenligning blev årets mest sete film i Danmark, "Harry Potter og Dødsregalierne", set af 662.564 personer.


 

 

 


ANNONCE