x

Michael Jackson flytter permanent til Bahrain

Michael Jackson flytter permanent til Bahrain

Michael Jackson har længe gået planer om at flytte fra sit hjemland, hvor han - trods sin nylig frifindelse for pædofili - ikke ligefrem er folkekær. Nu har han så ifølge den svenske avis Expressen købt en villa på mindst 500 kvadratmeter med havudsigt, en slags miniudgave af hans ranch Neverland, i den lille, rige arabiske oliestat Bahrain.

Ifølge Expressen går Jackson også med planer om at konvertere til islam, ligesom sin storbror Jermaine for mange år siden har gjort, og måske også ansporet af sit venskab med Bahrains prins Abdulla bin Harnad al-Kahlifa og sin interesse for den rabiate muslimske organisation Nation Of Islam.

Hjemme i USA går diskussionen da også stadig højt om Michael Jacksons uskyld, idet tre af de 12 nævninge er stået frem og har sagt, at de mener, Jackson er skyldig - beviserne var bare ikke stærke nok. De tre har i øvrigt alle bøger på vej om retssagen.

Michael Jacksons hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA