Nyhed

Mew i P3 Session

Der er livemusik og interview med bandet på P3 i aften

I august måned havde P3 premiere på programmet P3 Session, hvor de inviterede Tue West i studiet for at fortælle om sin nye plade og spille en række sange.

Nu er turen kommet til Mew, der i aften kl. 20:00 vil spille en række sange fra pladen "Mew And The Glass Handed Kites", der udkommer 19. september. Værten Felix Smith vil desuden fortælle bandets historie, og så interviewe medlemmer med udgangspunkt i deres private pladesamlinger. Afslutningsvis vil det indbudte publikum få lov til at stille spørgsmål til bandet, der 16. september påbegynder en europaturné, der starter i England og bringer dem tilbage til Danmark 14. og 15. oktober.


Mew

ANNONCE