Vi har talt med Andrew Fletcher fra elektrorock-veteranerne, der er aktuelle med albummet "Delta Machine"
Depeche Mode er gået fra at være et vrag af et rock-elskende synth-band, hvis krøllede, lyshårede medlem gik kold under mikserbordet omkring frokosttid, og hvis forsanger blev erklæret død på grund af en heroinoverdosis, til at blive en sober gruppe af midaldrende mænd, der elsker at spille med hinanden.
Denne forvandling har sandsynligvis haft indvirkning på bandets aktiekurs. At musikproduceren Daniel Miller købte Mute Records tilbage (som nu atter synes at være et ægte indie-selskab), har gjort, at guldkalven Depeche Mode i stedet har valgt at signe med Columbia. Intet galt med det. Men Andrew Fletcher forsvarer sig alligevel over telefonen fra New York:
– Vi har ikke rigtig forladt Mute, for Mute er jo Daniel Miller, og han er stadig involveret som vores A&R. Derfor har vi også Mute-logoet på vores cd.
Men albummet er jo udgivet på Columbia?
– Ja, men efter at Daniel forlod EMI, er Mute blevet et ret lille pladeselskab, og vi var bekymrede for, at de ikke ville være store nok til markedsføringen af vores album. Det er en stor udfordring at markedsføre en international release af denne her størrelse. Men Daniel er stadig hos os, så vi mener stadig, vi er på Mute. Det er en smule kompliceret og besværligt at forklare. Det her er den korte og hurtige version.
Minimalistisk og muskuløs lyd
Det svar rækker også. For egentlig spiller pladeselskabet slet ikke nogen rolle. Depeche Mode viser nemlig på sit nye album, at viljen til at lave musik sammen stadig findes – måske endda stærkere end nogensinde før. Det handler, som titlen Delta Machine afslører, om blues, gospel, analoge synths og Dave Gahans stemme. Det lyder kort og godt som Depeche Mode. Men det lyder samtidig stærkere end det sidste album, "Sounds Of The Universe". Det lyder friskere, mere direkte og krævende.
– Det er en meget god beskrivelse faktisk. Det er også et album, hvor vores sange er perfekte at spille live. Der findes ret mange numre på "Sounds Of The Universe", som ikke fungerede live. De var gode på et album, men ikke særlig gode live. Sådan er det ikke denne gang, hele albummet lyder virkelig godt live.
Det burde Andy Fletcher om nogen vide, han tager nemlig en kort pause fra live-prøverne for at tale med GAFFA. Bandet arbejder i øjeblikket på højtryk for at omsætte albummets materiale til et velfungerende liveset. Anledningen til, han er så tilfreds med numrene er, at de er minimalistiske.
– Vi ville lave noget minimalt, og med det mener jeg ikke minimalistisk-techno. Snarere noget som er mere afpillet, hvor der kun sker nogle få ting samtidigt. Vi er lykkedes med det, samtidig med, at det også lyder muskuløst.
Er det svært at vælge hvilke sange, som skal indgå i Jeres livesæt? I har jo efterhånden et par stykker at vælge imellem.
– Det er et mareridt. Vi har så ufattelig mange numre, 200 eller flere. Jeg har faktisk ikke tal på det længere. Til den kommende turné har vi presset 31 stykker ind, og det er ret meget for os. Tanken er, at vi skal bytte de sange ud, som vi spiller mest.
Oftest ligner jeres koncerter jo ellers hinanden ret meget når det gælder sætlisten?
– Ja, der er jo en del programmering og sådan noget, som ikke tillader alt for mange ændringer fra aften til aften. Men nu vil vi altså variere os lidt mere end hvad vi plejer.
Er I enige om, hvilke sange som skal indgå i koncerterne?
– Jeg er faktisk ret overrasket over, hvor enige vi har været under hele indspilningen af albummet, og også nu når vi øver. Men selvfølgelig trækker vi i forskellige retninger; jeg er poppet, Martin kan bedst lide de sære numre, og Dave plejede at være mere til det rockede. Nu har han nærmet sig midten igen. Så ja, vi har forskellige favoritter, men jeg synes vi er nået frem til en god sætliste.
Læs et længere interview – blandt andet om, hvorvidt Andrew Fletcher også har planer om at begynde at skrive sange – i GAFFA april, der er på gaden 2. april.
