x

Se ny actionfyldt video fra Avicii

Se ny actionfyldt video fra Avicii

Den unge hitmager Avicii er netop udkommet med sin debutplade "True", og andensinglen "You Make Me", der udkom i går, følges nu hurtigt op af en musikvideo. Med "You Make Me" skal dj'en se, om han kan opnå samme succes som med monsterhittet "Wake Me Up", hvor "I Need A Dollar"-sangeren Aloe Blacc lægger vokal til.

Den nye musikvideo foregår på et roller-disco i New York. Mercedes "The Waitress" opdages af den jaloux eks-kæreste Chang, imens hun flirter med "Highrolleren" Henry. Det ender i et tegnefilmsagtigt slagsmål, som bliver understøttet af lydeffekter og overnaturlige evner.

Det nye album "True" indeholder både "Wake Me Up" og den nye single "You Make Me" samt tracket "Lay Me Down", hvor Adam Lambert og Chics Nile Rogers medvirker. GAFFAs anmelder Anders Bøgh har netop givet debutpladen fra Avicii fire stjerner.

Den svenske komet er allerede blandt verdens bedst betalte dj's. På Forbes' liste over de forskellige dj's indtjening i 2012 indtager han en flot sjetteplads med 112 millioner kroner – som blot 24-årig vel at mærke.

Se videoen til "You Make Me" her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA