Nyhed

The Sandmen klar med album og tour til efteråret

Det danske rockband udsender "White Trash Red Front" og drager ud på de danske spillesteder

Allan Vegenfeldt, Ole Wennike, Michael Rasmussen og Stefan Moulvad, bedre kendt som The Sandmen anno 2006, er blevet klar til at drage ud på turné i Danmark – 18 datoer på Sjælland, Fyn og Jylland bliver det til i oktober og november, samt en enkelt dato i december, hvor bandet gæster Bornholm.

Publikum vil kunne se frem til en solid samling af bandets ældre hits og klassikere, tilføjet en lang række sange fra deres kommende album ”White Trash Red Front”, der kommer i butikkerne mandag den 28. august. Albummet er i øvrigt bandets første studieudgivelse i 12 år, men livemæssigt beviste The Sandmen i juni på en kort tredages-turne, at de stadig kan trykke den af til topkarakter (se anmeldelse her til højre).

Billetter kan allerede nu købes til et par af datoerne på www.billetnet.dk og www.billetlugen.dk.


The Sandmens side på myspace

ANNONCE