Nyhed

Depeche Mode aflyser koncert i Tel Aviv

Israel går glip af morgendagens koncert, da Dave Gahan og gutterne ikke vil optræde på grund af den eskalerende konflikt i området.

På Depeche Modes hjemmeside oplyser bandet, at de har aflyst deres planlagte koncert i den israelske havneby Tel Aviv. Det sker som følge af den forværrede situation i området, hvor Hizbollah-militsen og den israelske hær bekriger hinanden henover den libanesiske grænse.

På hjemmesiden står der diplomatisk skrevet:

”Depeche Mode må desværre bekendtgøre aflysningen af deres planlagte koncert i Hayarkon Park (Tel Aviv, red.) den 3. august 2006, på grund af den seneste udvikling.


Desværre er det ikke i øjeblikket muligt at fastsætte en ny dato, fordi koncerten er den sidste på Depeche Modes verdensturné.

Bandet undskylder til fansene, og takker for deres forståelse.”


Depeche Modes hjemmeside

ANNONCE