Nyhed

Se ny video fra Jacob Bellens

I Got You On Tape-frontmanden har udgivet en rørende video til singlen “Do You Have Anything Harder?”

Tidligere i år kunne GAFFA skrive, at Jacob Bellens var klar med singlen " Do You Have Anything Harder?", som opfølger til hans første soloalbum "The Daisy Age". Singlen har nu fået en flot tilhørende video, instrueret af Lasse Martinussen, som du kan se herunder.

Jacob Bellens' solodebut udkom tilbage i november 2012, og fik dengang en flot anmeldense af GAFFAs Pelle Sonne Lohmann, der gav den talentfulde sanger fem stjerner under overskriften: "Stemmen fra Murder og I Got You On Tape begår vidunderligt solo-album."

Singleudgivelsen efterfølges af en kort, intensiv turné, hvor Bellens for første gang fremfører solo‐materiale med et lille band i ryggen – Bellens selv er på vokal og klaver, bakket op af Jakob Høyer (Raveonettes, Marie Fisker, Trentemøller) på slagtøj, guitar med mere og Jakob Falgren (Pinkunoizu, Kostcirkeln, Savage Rose) på bas og keys.


I januar 2014 besøger Bellens & band følgende byer:

onsdag 22/1 Lyngby, Templet

torsdag 23/1 Kolding, Godset


fredag 24/1 Aalborg, Northern Winter Beat

lørdag 25/1 Aarhus, VoxHall

søndag 26/1 København, Vega


Find billetter via spillestedernes hjemmesider eller GAFFA Live.

ANNONCE