x

Jay-Z tager til genmæle over for Tidal-kritik

Jay-Z tager til genmæle over for Tidal-kritik

Jay-Z har stået i skarp modvind, siden han købte streamingtjenesten Tidal. Nu tager Jay-Z til genmæle med en lind strøm af tweets, hvor han opremser fakta om sit nyindkøbte firma. Han lader dog ikke tallene tale for sig selv, men beskylder blandt andet store firmaer for at bruge flere millioner på en smædekampagne.

Under en stjernespækket lanceringsceremoni i sidste måned forklarede Jay-Z, at kunstnere på Tidal ville blive tildelt en mere klækkelig andel af indtægten end hos andre streamingtjenester. Den prægtige lancering, der udfoldede en stjerneskare bestående af både Beyonce, Madonna og Kanye West, har dog ikke forblændet forbrugerne. I løbet af sidste uge blev det afsløret, at Tidal lå under grænsen for de 700 mest downloadede apps på iTunes.

Tidal er også blevet haglet ned af andre musikere, blandt andet kunne man tidligere på måneden læse følgende på Lily Allens twitter: "Jeg er bange for, at Tidal kommer at indebære et skridt tilbage for nye artister. At gøre superstjerners materiale eksklusivt på noget, der endda er en betalingstjeneste... jeg er bange for, at folk kommer til at søge tilbage til piratsider." Også Mumford & Sons og Ben Gibbard stemmer i og kritiserer tjenesten for at favorisere mainstream-stjerner.

Du kan læse hans Twitter-forsvarstale her - som er i bedste Mr. Smith goes to Washington anno 2015-stil:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA