Nyhed

Se Tina Dickows Festuge-åbning på 100 sekunder

Gik du glip af den aarhusiansk/islandske åbningskoncert? Se et recap her

Befandt du dig på Byparkens græsplæne, da Tina Dickow havde inviteret sine venner ned fra nord til Aarhus Festuges uofficielle åbningsarrangement? Eller sad du et andet sted i landet og rynkede på næsen over ikke at kunne være med? Uanset om det er for at opleve eller genopleve, så giver time lapse-videoen herunder et glimt af dagens koncerter i fugleperspektiv.

Det var en helstøbt koncert, Dickow havde stablet på benene denne aften, og forsamlingen fik en samlet karakter på fem stjerner af GAFFAs udsendte, der konlkuderede følgende: 

"En helt igennem fremragende aften, hvor en veloplagt Dickow, et stærkt spillende band og de mange højt kvalificerede gæster fik bygget bro mellem Aarhus og Island med solide sange hele vejen og en passende fordeling af fokus på hovedpersonen og gæsterne."

ANNONCE