Nyhed

Sia arbejder på dokumentar om sit liv

Sammen med manden, Erik Anders Lange, kaster Sia sig nu ud som filminstruktør

Den ellers meget gådefulde sanger og sangskriver Sia er sammen med manden Erik Anders Lang medinstruktør på en dokumentar om hendes eget liv, rapporterer Deadline.com. 

Dokumentaren – som indtil videre er navngivet "Untitled Sia Documentary Project" – vil være et af de første projekter for det nyligt oprettede filmselskab Pictures, Pictures, som er etableret af Lang og producer Ryland Aldrich.

Erik Anders Lang har før lavet filmprojekter for blandt andre Pharrel Williams, MTV og Louis Vuitton.


Filmen vil vise helt nye og indtil nu skjulte sider af den australske sangerinde. Sia holdt i lang tid sin identitet skjult for det offentlige, men åbner nu mere omkring sit liv, der blandt andet har gemt på misbrug af alkohol og piller.

Sia har også vist sig på Venice Days Filmfestival for at løfte sløret for sit filmprojekt "Sister", som hun har skrevet og vil instruere. 

Om sine filmdrømme har Sia udtalt: "Jeg turde ikke fortælle nogen, at jeg vil lave film, fordi jeg var sanger, og folk derfor vil finde det tosset. Men efter at have instrueret "Chandelier"-videoen gik det op for mig, at jeg er ret god til at instruere, hvilket gav mig mod på mere".


Hvornår dokumentaren bliver færdig, er uvist.

Indtil da kan vi nyde Sias instruktør-talent i musikvideoen til "Chandelier" her: 


ANNONCE