Nyhed

TØNDER-AKTUELLE WILLIAM TORP: ”Det bedste er, når jeg mister fokus og pludseligt rammes af noget interessant”

I denne uge optræder William Torp på Tønder Festival for første gang. Hans anden festivaloptræden nogensinde. GAFFA har talt med den aarhusianske sanger og sangskriver om inspiration og gamle projekter og fået hans bud på de bedste album fra de sidste 40 år.

William Torp er vokset op i Aarhus. Jeg så ham live for første gang på det aarhusianske spillested VinDanmark tilbage i januar. Det føltes nærmest som en slags homecoming-koncert, og publikum var en smuk blanding af familiemedlemmer og folk som mig selv, der et par måneder for inden havde hørt debut-ep’en still u’r all i’m thinking about for første gang. Torp og band bevæger sig i en sfære af folk, blød rock og luftig pop og sætter en ære i det, som Torp selv kalder ”den spillede musik”.

Da jeg taler med William, befinder han sig i København. Her arbejder han dels på musik og dels som handicaphjælper for at få det hele til at løbe rundt. I november lander Torps anden ep med navnet same old me, hvis titelsang udkom fredag den 25. august – blot to dage inden hans koncert på Tønder Festival. Det er hans første festivaloptræden foruden dette års Spot Festival, hvor han modtog fem ud af seks stjerner fra GAFFAs anmelder. Selvom Spot Festival var en stor oplevelse for den 26-årige sanger og sangskriver, føles koncerten på Tønder Festival nu alligevel som noget større.

- Spot Festival er jo sådan lidt en sjov festival. Det har jeg altid tænkt. Det er en branchefestival først og fremmest, så Tønder Festival virker lidt som den første rigtige festivaloptræden, fortæller William.


Jeg fortæller William, at jeg tænker Tønder Festival som et rigtig godt match for ham og hans diskografi, og det er han enig i.

- Jeg tror, at Tønder kan blive noget ganske særligt. Men hvis sandheden skal på bordet, så har jeg faktisk aldrig selv været på Tønder Festival. Jeg har dog kun hørt ene gode ting, så det er også en kæmpe fejl, at jeg aldrig har været der, men det har noget at gøre med, hvor og hvornår det ligger. Jeg glæder mig sindssygt meget, og jeg har også været inde og tjekke de andre navne, og jeg synes, at det er vildt sejt, at de har så mange amerikanske og udenlandske artister generelt.

Når William Torp møder op for at spille på Tønder Festival, er han ikke alene. Han har som sædvanligt sit band med. Jeg spørger William, om de gør sig i koncertritualer, hvortil han svarer nej. Grinende indrømmer han dog, at han da har overvejet at få et bare for at kunne sige, at han havde det.


- Det har nok også noget at gøre med den musik, man spiller. Selvfølgelig er der uptempo og rockede ting i det, men ikke på en sådan måde at jeg har brug for at hype mig selv op. Jeg har mere brug for at tage det stille og roligt og fokusere lidt indad, mens jeg samtidig er opmærksom på mit band. Det gør utroligt meget for min oplevelse og min nervøsitet, at jeg ved, at jeg har fire eller fem gode mennesker, der har mig.

William Torp har ikke altid lavet musik under sit borgerlige navn. I starten udgav han musik under kunstnernavnet Will, og da jeg spørger til, hvorfor han lagde det navn bag sig, afslører han en meget simpel grund.

- Jeg fik virkelig mange henvendelser fra folk, der kendte mig, og som blandt andet skrev, at de ikke kunne finde min musik på Spotify. Derudover havde jeg i starten af Will-projektet ikke lyst til, at det skulle være bundet op på mit eget navn af en eller anden grund. Da der så var gået et års tid, havde jeg noget nyt musik klar, og jeg ville selvfølgelig gerne have, at folk havde nemmere ved at finde det, så der startede jeg med at udgive i mit eget navn.


- Og så er der alt muligt teknisk besvær i forhold til at flytte udgivelser fra en artistprofil til en anden, så det valgte jeg ikke at gøre. Men den gamle ep, den første Will-ep, ligger stadig derude, fortæller han.

William kan godt huske, hvornår han først oplevede, at han som William Torp havde fået et publikum, der virkelig var til at føle på; nogen, som ventede forventningsfuldt på hans næste skridt.

- Den følelse havde jeg sgu lidt på Spot Festival. Det er nok den første gang, hvor jeg følte mig en lille smule som en superstjerne. Der kunne man stå og følge med i, hvor mange der var kommet ind i salen, og hvor mange der stod ude for at vente. Jeg var helt høj flere dage efter, hvor jeg normalt i dagene efter en koncert er ret optaget af, om jeg sang noget forkert eller noget i den dur. Sådan havde jeg det ikke efter koncerten på Spot Festival, og det var jo fantastisk.


- Jeg spillede også to headliner-koncerter på VinDanmark og Ideal Bar, og der var der den samme følelse. Det var rimelig vildt at spille de to første og udsolgte koncerter begge steder og bare være sådan: Shit mand, der er rent faktisk nogen, der gider at bruge penge på at komme ind og høre mig. Det er vildt fedt.

Snart er William Torp klar med ny musik. Jeg spørger ham ind til, om han generelt er en meget systematisk sangskriver, eller om han snarere er typen, der får en genial idé, når han er ude at handle. Det er ikke så meget det sidste, siger han, men det første er nok også forkert.

- Det, der typisk sker, er nok, at jeg sidder og spiller et eller andet på min guitar, og nogle gange kan jeg virkelig falde i staver og slet ikke tænke over, at det er dét, jeg sidder og laver. Det bedste er, når jeg egentlig mister fokus og så lige pludselig rammer et eller andet, som jeg synes er interessant.


- Og så kan jeg sidde og begynde at synge for at bygge på det og lave noget melodi. Men man bliver jo inspireret hele tiden, så det er svært at sige, hvornår det præcis sker. Men jeg tror, at det foregår noget mere ubevidst hos mig. Det er ikke, fordi jeg tænker, at nu går jeg en tur, og så vil jeg prøve at blive inspireret. Men det kan være meget forskelligt, om det er i studiet eller derhjemme. Men det starter nu oftest med en guitar.

I anledningen af GAFFAs 40-års jubilæum har redaktionen igangsat en afstemning, hvor læsere har skullet give deres bud på henholdsvis det bedste danske og internationale album udgivet inden for de seneste 40 år. Jeg kan ikke dy mig fra at stille William det samme spørgsmål, selvom det måske er lidt tarveligt at kræve sådan et svar ud af den blå luft. Jeg giver derfor også William en livline og tilbyder, at han kan summe lidt over det og vende tilbage med et svar. Og det gjorde han så – på ægte jysk manér – kort og lige til sagen.

- Lost in The Dream af The War on Drugs og Honeyburst af Tim Christensen.


William Torp spiller på Tønder Festival søndag den 27. august kl. 11.15.

ANNONCE