Nyhed

Politikere vil bruge kulturen i sundhedsvæsenet

På Kulturmødet Mors pegede både sundhedsfolk, politikere og kulturlivet på et fornyet behov for at koble kultur og sundhed.

Der er længe blevet kaldt på, at man bruger kulturen aktivt i sundhedsvæsenet.

Nu lader det til, at en sådan national kultur- og sundhedsindsats kan være på vej. Det skriver Kulturmonitor

Læs også: Næsten 40 procent af al ny musik i juli var AI-genereret


På Kulturmødet Mors fortalte Mogens Jensen (S), formand for Folketingets Kultur- og Kirkeudvalg, at det er noget, man politisk arbejdede på under den tidligere regering, hvor der blev nedsat et underudvalg om kultur og sundhed.

“Vi var klar til at fortælle sundhedsministeren, at vi havde lavet den her indstilling, men så kom valget, og nu har vi et nyt sundhedsudvalg, et nyt kulturudvalg og en ny sundhedsminister,” lød det fra Mogens Jensen.

Indsatserne kan blandt andet bestå af demenskor eller musik på kræftafdelinger. 


“Kulturen kan meget mere, og vi har kun set en brøkdel af, hvad det kan,” fortæller udviklingsdirektør i Region Midtjylland, Kim Kofod Hansen.

Også direktøren for Dansk Kulturliv, Mai Villadsen, ser positivt på det mulige udspil.

“Der bliver lavet så mange gode indsatser derude, men vi skal gøre det systematisk, og vi mangler en infrastruktur, der kan pege på hvordan. Det vil vi i Dansk Kulturliv gerne hjælpe med,” lød det fra Mai Villadsen.


ANNONCE