New Yorker-bandet går i studiet i slutningen af denne måned for at indspille opfølgeren til den succesombruste ”Veckatimest”
"Med "Veckatimest" har bandet indtil videre begået en af de stærkeste og mest interessante plader i år."
Sådan opsummerede GAFFAs Michael Jose Gonzalez sin fremstjernede anmeldelse af Grizzly Bears tredje plade, da det udkom tilbage i 2009. Nu begynder de Brooklyn-baserede indiepoppere imidlertid at røre på sig igen.
Ifølge Pitchfork er kvartetten så småt på vej i studiet igen for kreere opfølgeren til det succesfulde album, som for alvor satte Grizzly Bear på omverdenens læber med sine løfterige, vokalbårne folktoner.
"I slutningen af måneden tager vi til Texas og fortsætter med at skrive nye sange og begynder på at indspille et nyt album", skriver bandet således på deres Facebook-side.
Hvornår et nyt album så ligger klar, ja, det kan man foreløbig kun gisne om.